Sparringskassen

Sparringskassen er DFS' brevkasse, som giver dig konkret ledersparring om det, der kan være svært i klubben

Kirsten Taulborg Hansen har en uddannelse som diakon og socialpædagog og er efteruddannet psykoterapeut. Hun vil svare på de spørgsmål, der kan være svære at snakke om i klubben. Klubledere kan altid ringe til en konsulent i DFS og få vejledning. Nogle gange kan det dog være nemmere, hvis det er en anden, som ikke kender til relationer, kultur, historie, fællesskab osv. i klubben.

Her vil sparringskassen være en mulighed. Sidder du - eller I - med en udfordring, så send det til brevkassen, som vil komme med et bud. I skal selvfølgelig altid mærke efter, om svaret nu også er det rigtige i situationen.

Helt anonymt
Alt hvad der kommer ind til brevkassen, vil blive behandlet anonymt. Tanken er samtidig at opbygge en database, som kan komme andre til hjælp. Hvis du giver tilladelse til at spørgsmål og svar må komme her på hjemmeside, så vil det blive omskrevet, så personer og situationer ikke kan genkendes.

Benyt jer af muligheden - og hjælp med at udbygge databasen
Her i begyndelsen er der ikke så mange spørgsmål og svar, men benyt jer endelig af muligheden for at en anden kan se på problemet med nye og måske komme med lige det svar, der kan løse knuden for jer!

Kontakt Kirsten med din udfording her. 

Udfordringer med børnene

Kære Kirsten

Hvordan får vi fat i de børn, som ikke dukker op, når klubben starter op igen? Vi oplever nedgang her efter sommerferien.

Med venlig hilsen
den halvtomme klub


Kære klub

Det er utrolig vigtigt, at klubberne kommer i gang igen. Mange steder har der ikke været klub i lang tid. Det betyder, at børn/juniorer og deres familier nu er kommet ind i en ny rytme og hverdag. Derfor må tilbuddet om klub – i endnu højere grad end før – være et attraktivt tilbud. Vi har selvfølgelig et virkelig attraktivt tilbud – for vi har budskabet om Jesus, det bedste tilbud overhovedet.

Jeg ved, at der rundt omkring i landet er superaktive ledere, som er helt utrolig dygtige til at forberede spændende klubeftermiddage/-aftener. Men noget af det, vi særligt er oppe imod, er at familierne har fundet ud af vigtigheden af en stille hverdag. Efter ferie (og post-corona) er mange gearet så meget ned i aktivitetsniveauet, at selv børnene har fået svært ved at komme afsted.

Min oplevelse er dog, at kommer vi i kontakt med forældrene, så går der ikke længe, før børnene er der igen. Måske ikke dem alle, men en stor del. Og måske endda også nogle nye!

Konkrete forslag til at komme i gang igen
Prøv at sende en sms eller kør rundt med en hilsen, hvor I fortæller, at nu starter klubben op igen. Inviter gerne forældrene med den første. Lav en eftermiddag, hvor I serverer lidt at spise. Her er det vigtigt at lytte ind til, hvad er der sket siden sidst. Gør det fx bordet rundt. Børn og junior vil rigtig gerne høres, og de kan sagtens lytte, hvis de blot ved, at det også bliver deres tur på et tidspunkt. Hvis I er mange, kan I dele jer op i mindre grupper. Fortæl også om dine egen oplevelser i tiden, hvor du ikke har været sammen med børnene/juniorerne. Rund af med at fortælle om, hvordan I ser klubben fremadrettet. Her har I mulighed for at tilrettelægge klubben efter tiden og behovene her og nu. Måske har I hængt fast i nogle rammer, der ikke længere er fordelagtige.

Vær klar med en lille tekst fra Bibelen, der maks. fylder 10 minutter – gerne med noget, deltagerne kan røre, se og mærke – så du fanger deres opmærksomhed. Syng nogle af de sange, som I ved børnene kunne lide fra tidligere. Og hav en aktivitet klar, hvor forældrene også bliver en del af den – eller giv dem lov til bare at snakke sammen bagerst i lokalet eller ved siden af. Se DFS’ legekasse.dk for gode idéer til aktiviteter. Slut af med fadervor og en sang.

Jeg ved, at det kræver noget at komme i gang igen. Men det er ikke umuligt! Min egen oplevelse har været, at forældrene hyggede sig, da børnene/juniorerne kom igen, og at forældrene også havde brug for se hinanden igen.

Det kan også være, at en personlig kontakt til forældrene er nødvendig. Så kør gerne forbi, hils på og fortæl, at klubben er i gang igen. Husk, at du går med det bedste budskab til de mindste i vort land!

Forbered jer med et ledermøde
Hold et ledermøde, hvor I som ledere drøfter, hvordan klubben skal se ud, når I lukker op igen. I har nu chancen for at lave de ændringer, så I får den klub, som I tænker, der skal til i jeres by – eller efter hvad I nu har lederhænder til. Planlæg så en eftermiddag, hvor der er god tid til at være sammen, men hold jer inden for jeres nye rammeaftale, som I har indgået. Til sidst bed så Gud om kræfter, frimodighed, villighed samt børn og junior til at komme i gang igen.

Jeg ønsker jer Guds velsignelse med at komme i gang igen – og jeg vil bare lige sige jer: I må gerne glæde jer til det : )

Kærlig hilsen
Kirsten

Hej Kirsten

Kan det være meningen, at man skal skælde så meget ud, når man er leder i en juniorklub? Jeg kommer her hver uge som frivillig, og jeg er så træt af, at vi skælder og skælder ud på juniorerne, fordi de ikke vil høre efter. Der er larm og uro og i det hele taget en ret dårlig stemning, når vi har klub. Jeg synes, vi har prøvet mange ting efterhånden.

Vi har forsøgt med at dele dem op i mindre grupper og har haft forskellig rækkefølge i programmet for at se, om det kunne hjælpe. Vi har også prøvet både stille og lidt vilde aktiviteter, men det ender altid samme sted. Vi skælder ud på juniorerne. Og det gider jeg ikke mere. Jeg bruger af min fritid på det, og så magter jeg ikke at komme sur og skuffet hjem næsten hver gang.

Hvad gør vi galt? Har du et forslag til, hvordan vi kunne gribe det an?

Med venlig hilsen
Leif


Hej Leif

Tak for dit spørgsmål. Jeg tror, at vi alle som ledere kan komme ind i en periode, hvor vi føler, vi kun skælder ud. Jeg har stor forståelse for, at du ikke magter at komme sur og skuffet hjem fra klub. Jeg tænker, at du godt ved, at alle kan komme i en periode, hvor tingene ikke går så godt - hvilket er helt okay.

Måske kan I gå frem efter denne model:

1. Tag snakken med de andre ledere
Det er vigtigt, at oplever du det sådan - så må der tages en fælles snak lederne imellem. Det må være et punkt på dagsordenen næste gang, I har ledermøde: Hvordan har vi det som ledere i klubben? I skal evaluere det, ikke bare for en enkelt gang, men over længere tid. Så I som ledere kan sætte fokus på hvordan den enkelte leder har det.

2. Lod stemningen i klubben
Samtidig ville det være sundt at lodde stemningen i jeres klub. For det er ikke nødvendigvis ensbetydende, at de andre ledere har det på samme måde. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke skal gøres noget ved det! Men mere for at I som ledere kan hjælpe hinanden med at understøtte hinanden. Og så må I bede sammen om at kunne nå juniorerne.

3. Tag snakken med juniorerne
Derefter tænker jeg, at I skal tage en snak med juniorerne. Fortæl dem, at der er noget, I er kede af i klubben - og at I har brug for dem til at løse den udfordring, I har. I må også godt fortælle dem, hvad det gør ved jer. Også at I faktisk ikke har lyst til at være en del af klubben. Derefter skal I fortælle dem, at I har et ønske om ikke at skulle skælde ud, men meget hellere vil have, at I har det godt og sjovt sammen. At klubben må være et godt sted at være for alle, både for juniorer og ledere.  Lad dem komme med deres forslag til, hvordan I kan få en god stemning blandt jer.

4. Lad juniorerne tage (med)ansvaret
Der er også den mulighed, at I tager en snak med jeres juniorråd (hvis I er foreningsopbygget).  Det er godt at inddrage dem i sådan en situation. Så oplever de at blive brugt helt konkret som juniorråd. Det kunne være en af deres opgave at hjælpe til med, at der er en god stemning i klubben. Prøv på den måde at få den med på det kodeks, at I passer godt på hinanden og hvor I kan komme og snakke med hinanden om ting, som gør ondt.

Hvis I vælger at gøre dette, så tænker jeg også, at I kunne lave en indbydelse samt give juniorerne et ansvar for, at I alle har det godt i klubben. Jeg tror ikke, juniorerne er klar over, at de skaber denne frustration i dig/jer.

5. Uforudsigelige rammer fremmer utryghed
Jeg tænker nemlig, at hvis rammerne i klubben bliver utydelige, skaber det også urolighed i juniorerne. De vil så – mere eller mindre ubevidst - forsøge at skabe deres egne rammer. Så er jeres tilbud til juniorerne fyldt helt ud med aktiviteter og forudsigelighed for, hvad der skal ske, den enkelte mødeaften, og at juniorerne mærker, at I vil dem som ledere, så vil I også kunne undgå situationer, hvor I skal skælde ud.

Piktogrammer er rigtig gode til at skabe forudsigelighed, og har hjulpet mange i lignende situationer. Download dem her og sæt dem op i lokalet.

Jeg ved ikke, om dette har givet dig noget, du kan bruge. Ellers er du velkommen til at vende tilbage igen.

Kærlig hilsen
Kirsten

Hej Kirsten

Vi oplever ofte, at børnene i vores klub ikke synes at have behov for de aktiviteter, vi gør så meget ud af at planlægge. Hvad gør vi?

Mvh. de lærevillige ledere


Hej lærevillige

Det er et supergodt spørgsmål, og jeg tænker, de fleste har prøvet at stå i det.

Men lad mig komme med et bud. Jeg tænker, det er vigtigt, at vi som ledere er omstillingsparate; forstået på den måde, at det er vigtigt, vi følger børnenes spor og interesserer os for, hvad det er, de vil. Det er en af mulighederne for at trække børnene/juniorerne ind i en klub. Dog skal vi samtidig have øje for, at det bliver inden for klubbens rammer - samt at det er ansvarligt, selvfølgelig.

Når det er skrevet, så er det vigtigt, at vi som ledere lytter ind til, hvorfor de ikke lige vil de forskellige aktiviteter. Kunne det handle om, at den samme aktivitet lige har været i børnehaven/skolen? Eller handler det om, at børnene har fundet ud af, at de kan ”styre” ledergruppen? Eller er der et af børnene, som de andre ser op til, og derfor gør og mener, hvad denne ”formand” gør – for ikke at skille sig ud fra selskabet med de andre. I så fald handler det om gruppepres, og det må drøftes til et børnerådsmøde.

Gå i dialog med børnene
Når vi oplever, at børnene ikke vil de planlagte aktiviteter, må vi ledere tage en snak om, hvordan vi fanger deres interesser. Her har jeg gode erfaringer med helt lavpraktisk at snakke med børnene om, hvad de kunne tænke sig skulle ske, fx i forbindelse med årsfesten (generalforsamlingen) eller børnerådsmøder. Se forslag til samtalespørgsmål (i referatskemaerne).

Jeg har også prøvet at komme med en planlagt aktivitet, og så melder børnene fra. Frem for at tvinge noget igennem har jeg nogle gange spurgt dem, hvad de så vil lave. Vi kan som ledere være nok så godt forberedte til en aktivitet, men midt i det er vi nødt til at være omstillingsparate. Det er nemlig mere vigtigt, at børnene kommer i klubben og hører om Jesus, end det er vigtigt at lave den planlagte aktivitet.

Derfor er det vigtigt at gå i dialog med børnene om, hvad de har lyst til at lave. Lyt til, hvad har de oplevet hjemme, i børnehave eller skole. Snak om, hvad det er, vi laver i klubben, og at det er vigtigt, at børnene er glade for at komme i klubben. Også at klubben gerne skal være et dejligt sted af være, hvor alle kan komme. Men tal også om, at lederne bruger tid på at forberede sig hjemmefra, og det derfor kan opleves som trælst, at børnene ikke vil være med til aktiviteterne. Endeligt, at vi ikke er uden på at tvinge nogen til noget, men meget hellere vil have, at alle har det sjovt i klubben.

Jeg håber, at I finder ud af det i klubben. Har I brug får idéer til konkrete aktiviteter, som måske kunne fange jeres målgruppe, så kunne det også være godt at kontakte jeres lokale konsulent eller bruge lidt tid på at tjekke legekasse.dk igennem. Børnefrø og Juniorfrø indeholder også mange gode forslag til aktiviteter.

Mange kærlige hilsner
Kirsten

Hej Kirsten

I vores klub har vi nogle børn, der nærmest giver udtryk for, at de ved alt om Bibelen, og som vi derfor har svært ved at inddrage. Vi håber, at du kan give os et godt råd!

Venlig hilsen
klubben med ”de kloge børn”


Kære klub

Tak for spørgsmålet. Jeg tænker først og fremmest, at det handler om omstillingsparathed. Det kan godt være, at der er nogle af børnene, som mener, de ved alt om Bibelen, som kender de fleste bibelhistorier og som måske endda afbryder de andre med et alt for hurtigt svar.

Måske er det børn, som går på kristen friskole eller kommer fra hjem, hvor der bliver talt meget om Bibelen. Her tror jeg, at vi som ledere bliver nødt til at lægge andre spor ind i forkyndelsen.

Inddrag børnene i fortællingen
Jeg tænker, at I med fordel kan forsøge jer med at inddrage børnene med fx drama eller levende fortælling. Børn elsker at spille teater, blive klædt ud og få små roller. Her bliver bibelhistorierne fortalt på en lidt anden måde, hvor man ikke nødvendigvis kan ”regne den ud”.

Efter dramaet kan du komme med din forklaring. Her er der god hjælp at hente i DFS' tekstmaterialer BørnefrøKirkefrø og Juniorfrø, hvor der under hjælpemidler er drama og levende fortælling. Eller I kan prøve jer med at få børnene til at fortælle historien først. Derefter kan du lade dem høre din udgave af historien, hvor du kan fylde mere på. I kan også se denne video med tips til at komme i gang med levende fortælling - eller bestille et kursus hos en konsulent i DFS, fx Karens "Gør bibelfortællingen levende med krop og stemme" eller Berits "Inddragelse af børnene".

Mød dem med anerkendelse
Har vi meget vidende børn i vores klub, er det meget vigtigt, at de møder anerkendelse, frem for irritation, hvilket det nemt kan blive for os. Jeg er bange for, at anerkender vi dem ikke, kan de være nogle af de børn, som senere vender os ryggen. Fortæl dem, at I har brug for dem, og at de altid vil have brug for at kende Gud og Jesus i deres liv – ikke kun som korrekte svar, men som en personlig relation; og en personlig relation bliver man aldrig færdig med.

Jeg vil ønske for jer, der møder de børn, at I ser dem som en stor gave, og at I så forsøger at lægge nye spor ind i jeres forkyndelse. Så det bliver til liv for jer alle. Jeg ønsker jer Guds fred i det arbejde i klubben.

Venlig hilsen
Kirsten

Udfordringer med hjemmet

Kære Kirsten

Vi har i juniorklubben en pige, hvis forældre er skilt, men begge bor i byen. Hun er glad for at komme, men hendes far modarbejder det. Når hun er hos ham, får hun ikke lov til at komme, og vi kan mærke, at det gør hende ked af det. Hvordan kan vi hjælpe hende?

Kærlig hilsen
nogle bekymrede ledere


Kære Juniorklub

Tak for jeres brev. Vi er mange, der står med jeres udfordring. Jeg vil opfordre jer til at tale åbent med pigen, at I oplever, hun ikke er glad. Det vil hjælpe hende med at få skabt en tryg relation til jer ledere, og hjælpe hende med at sætte ord på hendes egne frustrationer.

Hun har det svært
Det er helt klart, at pigen har det svært. Det er en del af hendes sorg over at hendes hjem er blevet til to. Husk, at i hendes øjne er begge forældre lige værdifulde, og hun derfor føler behov for at gøre begge parter glade. I denne umulige situation har hun mere end alt andet brug for jer som forstående mennesker. Mød hende, når hun er ked af det. I skal ikke være bange for at spørge ind til hende, for hun har ikke brug for, at I gætter på hendes følelser, men brug for helt konkret omsorg.

Prøv at tilbyde hjælp
Prøv også at mærke jer frem, om I på en måde kunne hjælpe pigen med at komme hver gang, fx ved at hente hende hos faderen. Men gør det i en respektfuld dialog med ham, så I ikke eskalerer konflikten. Der kan være forskellige grunde til, at han ikke vil lade hende tage i klub. Prøv også at tage en snak med pigen om det - og forældrene, hvis det er muligt.

Jeg tænker, I skal tage en snak med hendes mor og aftale med hende, at I vil tilbyde at hjælpe pigen. For at skabe et fortroligt rum er det vigtigt, at I siger til moderen, at I ikke vil fortælle hende, hvad pigen kommer og snakker med jer om.

Derudover har I en stor opgave i at bede for hende og hendes forældre.

Jeg håber, dette er svar nok for jer. Ellers er I meget velkomne til at kontakte mig igen.

Kærlig hilsen
Kirsten

Udfordringer med medledere

Kære Kirsten

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke rigtig føler, at jeg har andre steder at gå hen med det her.

Jeg har været leder i en børneklub i en del år nu sammen med en fast gruppe på to andre ledere. Vi har i ledergruppen nogle udfordringer, som jeg gerne vil have dine input til.

Uenige om, hvor meget det åndelige skal fylde
En af tingene er, at vi er ikke enige om, hvordan man holder klub. Jeg vil gerne, at bibelhistorie og det åndelige får lov til at fylde mere end det gør. Men særligt en af de andre ledere synes, at det allerede nu fylder for meget, og at børnene skal have mere tid til leg og bare være sammen.

Det er kun mig, der kommer i god tid
Jeg vil også gerne, at vi ledere møder ind til klub i god tid, så vi kan nå at have det hele klar, når børnene kommer. De andre komme lige til kl. 16, hvor klubben starter. Det gør mig irriteret og frustreret, fordi det så er mig, der skal gøre klar og lave saft osv. - hver eneste gang.

Det er så vigtigt, at børnene hører om Jesus, men jeg har mest lyst til at stoppe som leder, for jeg trives ikke længere i det. Kan du ikke give mig nogle gode råd til, hvad jeg skal gøre?

Kærlig hilsen
en frustreret leder


Kære frustrerede leder

Tak for dit brev. Jeg vil forsøg at give dig nogle muligheder.

I første omgang tænker jeg, det er meget vigtigt, at du gør op med dig selv, om du fortsat gerne vil være leder i jeres børneklub. Jeg læser, at du har mest lyst til at stoppe - som det ser ud nu. Samtidig tænker jeg, at når du - selvom du ikke trives, føler dig irriteret og frustreret - stadig bliver i klubben, så er det fordi, det betyder meget for dig. Ellers ville du have stoppet for længe siden.

Bed - og skriv derefter de positive ting ned
Derfor vil jeg gerne, om du vil bruge lidt tid med dig selv. Bed gerne om at få visdom til at træffe det rigtige valg for dig. Derefter skriver du en liste med alt det, som er godt ved børneklubben og holder fokus på det. Det er vigtigt, at du netop holder fokus på det positive.

Forventningsafstemning
Vælger du at blive, synes jeg, du skal invitere de andre ledere til et udvalgsmøde, enten i børneklubbens lokaler eller hjemme hos dig. Her kan du fortælle dem, hvordan du har det. Det kan være, de har det på samme måde. Måske er de også frustrerede, bare med modsat fortegn. Lyt til hinanden i respekt, og prøv at undgå at komme med modargumenter. Bare sig, hvad I selv synes, der er værdifuldt i klubarbejdet.

Og så tænker jeg, at I skal have lavet en forventningsafstemning, hvor I snakker værdigrundlag for klubben igennem - og snakker om jeres egne forventninger.

Lav konkrete aftaler
Derefter laver I en fælles aftale, fx om at I møder ind en halv time før, hvor I hjælper hinanden med at blive klar til at modtage børnene. Så I har fuld opmærksomhed på dem, når de kommer ind af døren. Det er meget vigtigt, at I der møder det enkelte barn, ser det, lytter til hvad det har oplevet osv.

Møder I ind en halv time før, så har I også mulighed for lige at snakke sammen om, hvordan I har det den dag. For der kan godt være dage, hvor vi som mennesker ikke altid er på toppen og har brug for, at der er andre, som tager over. Jeg kalder det for at 'stemple ind'. Det er det samme, som I skal gøre med børnene, når de kommer.

Det er også vigtigt, at I i jeres aftale får talt om, hvor lang tid, I skal bruge til at forkynde for børnene; og hvor lang tid, det sociale samvær må tage (til saft og kage), samt aktivitet/leg/spil osv. Lav evt. et program, hvor der står hvem der har teksten, aktiviteten og er der nogle som er fraværende, så skriv det ned – programmet må gerne være synligt for børn og forældrene.

5 minutters lederafslutning
Så er det en god ting lige at afrunde dagen, når børnene er gået hjem. Det er ikke noget, som skal tage lang tid. 5 minutter er fint. Tal om, hvad der godt i dag og hvad I skal rette til næste gang.

Jeg håber mit svar har givet dig noget, du kan bruge. Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig - eller ringe til din konsulent i jeres område.

Kærlig hilsen
Kirsten