Messy Church

Rod er ikke altid noget skidt, og slet ikke i forbindelse med Messy Church, som betyder rodet kirke.

Messy Church er et relativt nyt koncept i Danmark, men der er allerede mange der lige som os har taget idéen op. Vi har Messy Church en gang om måneden, og der er god opbakning til det.

Tanken med konceptet er at lave et arrangement, hvor hele familien er sammen af sted og laver noget sammen.

Vi samler familierne på en almindelig hverdag efter skole- og arbejdstid. Da rytmen er ret forskellig i familierne, er det rigtig godt, at vi kan begynde med en halv times “Drop ind”, hvor vi bare snakker sammen, spiller lidt spil og hygger os med et glas saftevand og et stykke frugt. Nogle af de større børn bruger tiden til at få lavet lektier, og forældrene snakker på kryds og tværs.

Når den halve time er gået, har vi en aktivitet i en eller anden form. Her skal alle aldre på banen, og både børn og voksne synes da også, at det er sjovt at være med. Børn og voksne kan tit lære noget af hinanden, når det gælder om at være kreative sammen!

Inden vi slutter af med at spise aftensmad, holder vi en kort andagt, hvor vi tager udgangspunkt i en bibelhistorie. Både store og små glæder sig over de fine slides, som vi viser på projektoren imens, og som er med til at gøre historien levende for dem. Vi synger også et par sange sammen. Nogle sange bruger vi igen og igen, for så lærer vi dem rigtig godt at kende.

Når vi er færdige med Messy Church, kan alle tage hjem efter en hyggelig eftermiddag med sjove aktiviteter, og hverken mor eller far skal tænke på aftensmad, når de kommer hjem! Derfor er Messy Church jo også et godt koncept for netop hele familien!

Fra Messy Church i Videbæk

Besøg hjemmesiden

Kontaktperson

Karen MarkussenKonsulent i DFS
Direkte:5057 4084Email:karen@soendagsskoler.dk

Facebook