Krybbespil

I juletiden er der god tradition for at kirker, skoler og klubber opfører krybbespil til forskellige arrangementer. Det vil vi gerne bakke op om med konkret hjælp til opsætning og indhold.

Herunder finder du fire gratis hjælpemidler.


Et barn er født i Betlehem

Analyse af Grundtvigs salme

Et barn er født i Betlehem

Grundtvig skrev salmen i 1820 med inspiration fra en gammel latinsk hymne med to linjer og dette Halleluja, som blev gentaget.

Denne julesalme er kendt af mange børn og ofte brugt til julegudstjenester for børnehaver, skoler, juleaften m.m. Salmens enkelte vers og gentagelse af Halleluja er med til at gøre salmen enkel at synge.

Gennemgang af salmen:

Grundtvig fortæller historien om Jesus, der bliver født i Betlehem (vers 1-4), hvem han er - en frelser (vers 5), og hvilken betydning har det for os­ - "holde jul i Himmel-by", "glade til kirke gå" og "Guds milde ansigt skal vi se" (vers 6-10).

Betydning af Halleluja:
Fra hebraisk halleluyah 'lad os prise Jahve'. Bruges for at udtrykke religiøs glæde eller lovprisning. Sang, der indeholder en lovprisning af Gud (ordnet.dk).

Salmen er navnligt baseret på bibelteksterne fra Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-21 og Matthæusevangeliet kapitel 2 vers 1-12.

Vers 1
... thi glæde sig Jerusalem:

- Hvad er Jerusalem? Er det den konkrete by Jerusalem, som ligger i Israel eller er det det nye Jerusalem - den nye himmel? Johannes' Åbenbaring kapitel 21 i Det Nye Testamente beskriver, hvordan han så en ny himmel og jord, som en ny, hellig by, det nye Jerusalem.

I vers 6-9 beskriver Grundtvig en himmelby, derfor kunne det tyde på, at dette Jerusalem er den nye himmel.

Vers 2
Løn: Skjult; hemmeligt; ukendt (ordnet.dk). En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn.

- Her beskriver Grundtvig, hvordan Himlens kongesøn blev født af en fattig jomfru. Her er et møde mellem det jordiske og det himmelske. En almindelig kvinde på jorden føder en søn på trods af, hun stadig er jomfru. Det er Guds ånd (Helligånden), der skaber barnet i hendes mave.

- Ved at bruge beskrivelsen fattig jomfru bliver der hentydet til, hvordan Himlens kongesøn blev født i fattige kår.

- Jesus er både menneske og Gud (Guds søn).

Vers 3
Krybberum: En beholder, hvor husdyr æder foder.

- Her er der igen et møde mellem det jordiske og himmelske. Det kan virke usselt, at et barn bliver født og lagt i et krybberum i en stald. På trods af de fattige og usle tilstande synger Guds engle med (fryd) glæde om det. Guds engle hylder Himlens kongesøn i krybben.

Vers 4
Østens vise kom med gaver - guld, røgelse og myrra.

- Gaverne guld, røgelse og myrra symboliserer:

Guld gav man til en konge.

Røgelse blev produceret af en velduftende og tørret bark fra træer i Østen. I en religiøs sammenhæng var det tegnet på, at menneskers bønner og ofre steg op til Gud.

Myrra er salve af harpiks, som bliver brugt til balsamering af de døde. Denne gave kan symbolisere, hvordan Jesus senere bliver salvet (Matthæus kapitel 26 vers 6-13) inden hans dø på korset. Samtidig er der også en sammenhæng mellem denne gave, og hvordan Jesus selv kalder sig for Messias/den Salvede (Johannes kapitel 4 vers 25-26).

Vers 5
Forvunden: Besejret

Os er i dag en frelser født:

- For første gang i salmen henvender digteren sig direkte til læseren eller dem, der synger. Ordet os - hvem er det? Dette os kan betegnes som de kristne, men også et udtryk for, at det gælder alle mennesker.

- At Jesus bliver født, betyder, at de kristnes nød er forvunden. Vores nød er ikke forsvundet - men overvundet eller besejret.

Vers 6-9
I de flg. vers bliver vi lukket ind i et himmelsk univers eller en forestilling om en himmelby.

"Guds kære børn vi blev på ny" - her kan evt. menes den kristnes dåb, hvor vi blev Guds børn.

Guds børn skal holde jul i Himmel-by. Hvad er en Himmel-by?

- Der er lyseblå stjernetæpper, hvor vi glade går til kirke (vers 7).

- Guds engle skal lære os at synge Halleluja, som kan være et symbol på, vi skal lære at prise Jesus gennem sangen.

- Vi skal som englene se Guds milde ansigt.

Vers 10
Frelser bold: Herlig frelser.

Salmen slutter med en lovprisning af Jesus, fordi han blev født som frelser og givet som bror til Guds børn.

Gennem vers 5-10 er julesalmen en salme om den kristne tro. Jesus, der står i centrum som Guds søn, frelseren, der blev født på jorden, besejrede al nød ved hans død på korset og opstandelsen. Samtidig peger salmen også fremad mod det evige - den himmelske virkelighed, som venter Guds børn.

LUK VINDUET Udskriv

Dejlig er den himmel blå

Analyse af Grundtvigs

Dejlig er den himmel blå

Grundtvig skrev salmen omkring 1810 og 1811. Oprindeligt var salmen på 19 vers og var den første salme, som Grundtvig udgav. Den version, som i dag er på 7 vers, udarbejdede Grundtvig i 1853.

Sangen blev kaldt for "En børnesang", hvor versene er en fortælling om de tre vise mænd.

Han ville gerne dramatisere fortællinger i form af bibelhistoriske salmer, for at stoffet blev levende for læserne.

Stjernen som billede er centralt i salmen og bliver samtidig personificeret. Grundtvig har brugt nogle billeder, som børn kan forholde sig til.

Stjernen som billede er også det, der forbinder Bibelens fortælling om stjernen og nutidens læser i vers 6 og 7.

Det bibelske tekstgrundlag er fra Matthæusevangeliet 2,1-12.

---

Gennemgang af salmen

Vers 1
En blå himmel med gyldne stjerner der blinker, smiler og vinker. Stjernerne får menneskelige egenskaber, hvor de kan blinke - det vil sige, de har øjne. De kan smile - de har en mund. De kan vinke - de har hænder. Stjernerne vil lede os op til sig. De vil have vores opmærksomhed.

Vers 2
Glimte: Pludseligt og kortvarigt lysskær (ordnet.dk).

Mat: Som ikke skinner (klart); uden glans om fx stof, farve eller lyskilde (ordnet.dk).

Det var midt i julenat - dvs. den nat, hvor Jesus blev født. Der var én stjerne, der lyste særlig op, som en stjernesol. De andre stjerner på himlen bliver matte eller glansløse i forhold til den nye stjernes lysskær.

Vers 3
Uden mage: Som hæver sig over alt andet af samme art med hensyn til kvalitet, størrelse, intensitet el.lign.; højst særegen (ordnet.dk).

Et sagn fra gamle dage:
- Det var blevet skrevet og fortalt, hvordan Gud ville sende dem en konge - en frelser - en Messias, der ville hjælpe dem (jøderne).

- Stjernen skulle være tegnet. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel. (2 Mosebog kapitel 24 vers 17b).

- Denne hersker ville blive født i Betlehem. Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå en, som skal være hersker i Israel. (Mikas Bog kapitel 5 vers 1).

Vers 4
Vise mænd fra Østerland havde set denne nye stjerne og ville lede efter kongen for at tilbede/prise ham. De drog ud i verden ud på stand. Det vil sige, de tog straks af sted. De ville ikke vente med at se denne nye konge. Her var der noget, som var vigtigt: at finde den konge, som skulle fødes, og at kunne give ham gaver.

I Bibelen bliver der kun beskrevet, at der var nogle vise mænd fra Østerland. Vi ved ikke præcis, hvor mange de er. Fordi der blev givet tre gaver, kan der gættes på der var tre vise mænd.

I den græske tekst af Matthæusevangeliet blev de vise mænd kaldt for magere, som var et persisk præstedømme, der blev sat i forbindelse med magi og stjernetydning.

Vers 5
Davids hjem/Betlehem:
- Iflg. jødisk tradition skulle den nye Messias stamme fra Davids slægt. Tilknytningen til Betlehem og Davids slægt er afgørende for Jesu status som Messias.

- David er en stor konge, som voksede op i Betlehem.

I den oprindelige udgave af Dejlig er den himmel blå bliver der fortalt, hvordan vismændene først besøger kong Herodes i Jerusalem:

Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem.
Kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
men ej den de ledte om.

De vise mænd troede, at en kongesøn skulle findes på et kongeslot. Men det var ikke en almindelig kongesøn, der blev født. Det var Guds kongesøn, og han ville ikke blive en ganske almindelig konge. Han så ikke mægtig ud med det traditionelle kongeudstyr (spir og trone).

Guds kongesøn blev født af en fattig kone.

Det særlige ved denne nyfødte konge er, at hans mor er en almindelig kvinde, mens hans far er Gud.

Vers 6-7
Ligesom de vise mænd har vi også en ledestjerne, som kan føres os hen til Jesus Kristus. Grundtvig beskriver, hvordan vores stjerne er "hans Guddoms-ord". Her kan det tolkes som Bibelen, hvor Jesus taler. "Hans Guddoms-ord" skal lyse for vor fod. Her kan Grundtvig evt. være inspireret fra Salmernes Bog 119,105: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti."

LUK VINDUET Udskriv

Krybbespil


Tegninger til farvelægning

Vil du ha' flere idéer?

DFS har et dukketeater- og dramakartotek, som du kan købe dig adgang til.

Gå til kartoteket

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK