Betingelser for online betaling

Det er ikke lige meget hvordan vi behandler dine penge eller kortoplysninger

Generelt
Når du har godkendt dine kontaktinformationer, viderestilles du til vores betalingsmodul. Ved at indtaste kortoplysninger og godkende betalingen, accepterer du, at det indtastede beløb trækkes på din konto.

Betaling
Du kan bruge Dankort eller Visa/Dankort. Betaling pr. faktura er også muligt mod et gebyr på 75 kr. Vi tillægger ikke gebyr på betalingskort. I indkøbskurven kan du se, hvilke varer du har bestilt og den samlede pris. Når du gennemfører din bestilling, vil du blive bedt om at indtaste dine kortoplysninger.

Hvornår bliver beløbet trukket fra min konto?
Vi trækker først beløbet på dit kort, når vi sender varerne fra vores lager. Der kan aldrig blive trukket et større beløb end det, du har godkendt på hjemmesiden. Når du modtager dine varer, følger der en faktura med, hvor det vil fremgå, at du har betalt.

Sikkerhed
Betalingen foregår over en SSL-krypteret sikker server. Denne E-betaling er godkendt af PBS. Servicen leveres af quickpay.dk. Når du betaler med betalingskort, er er alle data krypterede via SSL, og det er derfor kun PBS, der kan læse dine data. Hverken DFS eller andre kan læse dine data. Du har ingen selvrisiko, hvis dit kort skulle blive misbrugt i en internetbutik, der bruger SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem, som DFS gør.

Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger til Danmark er som udgangspunkt indregnet i prisen på produktet. Det vil fremgå tydeligt ved det enkelte produkt, hvis det ikke er tilfældet. Forhør dig, hvis forsendelsen gælder Færøerne, Grønland eller udlandet.

Leveringstid
Din bestilling bliver som regel sendt inden for to-tre hverdage. Dette er under forudsætning af, at varerne er på lager. Hvis en vare ikke er på lager, sender vi dig en mail med forventet afsendelsesdag. Varerne bliver sendt som B-post, som Post Danmark bruger op til fire hverdage på at levere. Forhør dig, hvis du ønsker hurtigere levering mod en evt. merbetaling (Post Danmarks takstpriser).

Leveringsadresse
Det er muligt at vælge en anden leveringsadresse. Undervejs i betalingsforløbet får du mulighed for at indtaste modtagerens adresse.

Returret
Du har 14 dages returret på køb af materialer og online ydelser fra soendagsskoler.dk. Varer skal sendes tilbage i væsentlig samme stand, som da du fik dem. Hvis du sender varer retur, skal du vedlægge en kopi af din faktura, og du skal betale portoen. Vi tilbagebetaler det beløb, du har betalt for varerne.

Reklamation
Du kan reklamere, hvis du modtager en vare, der er ødelagt eller har en fejl. Du kan kontakte os på kontakt@soendagsskoler.dk eller ringe til os på 8227 1214. Vi betaler almindelige returneringsomkostningerne på en ødelagt eller defekt vare. Vi leverer en ny vare i løbet af syv dage, hvis varen er på lager. Hvis vi ikke kan levere en ny vare, tilbagebetaler vi pengene til dig inden for 10 dage.

Vores ansvar
Ethvert ansvar og erstatningskrav angående et produkt rettes til os som sælgere af produktet. Ud over det, der står ovenfor, påtager vi os ikke yderligere ansvar for eventuelle forsinkelser og fejl, bortset fra handlinger begået med vilje eller grov uagtsomhed fra vores side. Vi påtager os ikke ansvar for indirekte skader. Du er omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske markedsføringslov og den danske lov om visse forbrugsaftaler. Men det forudsættes, at du er bekendt med vores leveringsbetingelser, som du kan læse her på siden. Hvis der sker ændringer i betingelserne, vil ændringerne blive annonceret her på vores hjemmeside.

Registerpolitik
Oplysninger du indtaster bliver overført til vores økonomisystem og bliver behandlet der. Vi beder kun om oplysninger, som vi skal bruge til bestilling og forsendelse. Oplysningerne bliver ikke anvendt af andre – og vil ikke blive givet eller solgt videre til andre.

Sikker betaling

Vi bruger QuickPay som leverandør til vores online betaling.

Læs mere her

Kort du kan bruge

Kontaktperson

Landskontoret (Kirsten B. Stendahl)Man-tor 9.30-15 - Fre 9.30-14
Direkte:8227 1214Email:kontakt@soendagsskoler.dk

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK