Om landet Indien

Areal
3,28 mio. km². Indien er verdens 7.-største land, 76 gange så stort som Danmark.

Hovedstaden
New Delhi med 14 mill. indbyggere.

Befolkning
Indien er verdens næstfolkerigeste nation.
I Indien bor der 1,2 milliarder mennesker. Heraf er 350 millioner børn under 15 år. Det kan være svært at forholde sig til så store tal, men forestil dig, at for hver dansker er 222 indere. Og fordi der procentvist er flere børn i Indien end i Danmark er der hele 370 børn i Indien for hvert dansk barn. Det er lidt vildt!

Omkring 68 % af den indiske befolkning lever i landområder. Ca. 25 % af den indiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Mange af disse lever i landområderne.

Kristne er en minoritet i befolkningen, som er overvejende hinduistisk.

Kristne udgør 2,4 % af befolkningen, cirka 30 millioner. Hinduer 80 %, muslimer 14 %, sikher 2 %, buddhister og andre 0,7 %.

Kastesystem
Selvom kastesystemet officielt blev afskaffet ved den indiske grundlov i 1950 så eksisterer det forsat i praksis. Det er en del af hinduismen at fastholde folk i kastesystemet som i dag har stærkest tag i landsbyerne. Her er der mulighed for at kende alles kastetilhørsforhold og agere ud fra denne viden for dermed at undgå urenhed. Kristne kommer typisk fra de laveste kaster og fra de kasteløse. I Indien regner man med, at der er 160 millioner kasteløse (dalitter). De regnes som de urene af de højere kaster.

I den kristne kirke er der ikke forskel, men alle er lige for Gud og har værdi.

Som kristen lever man i Indien som en del af en minoritet i en hinduistisk kultur. Det er meget vigtigt, at børn og unge fra kirken bliver oplært i den kristne tro og hjælpes til at leve som kristne i et samfund, hvor de er en minoritet.

Delstaten Andhra Pradesh, hvor CSCM arbejder i 3 af kirkens 6 distrikter (stifter) er en delstat i det sydlige Indien. Andhra Pradesh er den fjerdestørste stat i Indien i areal med 275.068 km² og femtestørste i befolkning med 75,7 mio. Hovedstaden og den største by er Hyderabad. Staten kaldes også "Indiens risskål" på grund af den meget store produktion af ris. Staten krydses af to store floder, Godavari og Krishna. I delstaten dyrkes også chili, bomuld og tobak.

Sprog
I Indien er der op mod 400 forskellige sprog. De officielle sprog på nationalt plan er hindi og engelsk. Derudover er der 20 anerkendte nationale sprog, som tales i de forskellige delstater. I delstaten Andhra Pradesh hvor CSCM arbejder er det officielle sprog telugu.


Link til artikler

Indere hylder Jesus som ny Gud
Interview med pastor Benarj i Kristeligt Dagblad

Behovet for søndagsskolearbejde opstod, da børnene blev infiltreret af andre religioner
Interview med pastor Benarji i Indre Missions Tidende

Thomas Bjerg Mikkelsen om mødet med arbejdet i Indien
Interview i Indre Missions Tidende

Bjarne Gertz Olsen på møderejse i Indien
Interview i Indre Missions Tidende