Analyse af Grundtvigs

Dejlig er den himmel blå

Grundtvig skrev salmen omkring 1810 og 1811. Oprindeligt var salmen på 19 vers og var den første salme, som Grundtvig udgav. Den version, som i dag er på 7 vers, udarbejdede Grundtvig i 1853.

Sangen blev kaldt for "En børnesang", hvor versene er en fortælling om de tre vise mænd.

Han ville gerne dramatisere fortællinger i form af bibelhistoriske salmer, for at stoffet blev levende for læserne.

Stjernen som billede er centralt i salmen og bliver samtidig personificeret. Grundtvig har brugt nogle billeder, som børn kan forholde sig til.

Stjernen som billede er også det, der forbinder Bibelens fortælling om stjernen og nutidens læser i vers 6 og 7.

Det bibelske tekstgrundlag er fra Matthæusevangeliet 2,1-12.

---

Gennemgang af salmen

Vers 1
En blå himmel med gyldne stjerner der blinker, smiler og vinker. Stjernerne får menneskelige egenskaber, hvor de kan blinke - det vil sige, de har øjne. De kan smile - de har en mund. De kan vinke - de har hænder. Stjernerne vil lede os op til sig. De vil have vores opmærksomhed.

Vers 2
Glimte: Pludseligt og kortvarigt lysskær (ordnet.dk).

Mat: Som ikke skinner (klart); uden glans om fx stof, farve eller lyskilde (ordnet.dk).

Det var midt i julenat - dvs. den nat, hvor Jesus blev født. Der var én stjerne, der lyste særlig op, som en stjernesol. De andre stjerner på himlen bliver matte eller glansløse i forhold til den nye stjernes lysskær.

Vers 3
Uden mage: Som hæver sig over alt andet af samme art med hensyn til kvalitet, størrelse, intensitet el.lign.; højst særegen (ordnet.dk).

Et sagn fra gamle dage:
- Det var blevet skrevet og fortalt, hvordan Gud ville sende dem en konge - en frelser - en Messias, der ville hjælpe dem (jøderne).

- Stjernen skulle være tegnet. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel. (2 Mosebog kapitel 24 vers 17b).

- Denne hersker ville blive født i Betlehem. Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå en, som skal være hersker i Israel. (Mikas Bog kapitel 5 vers 1).

Vers 4
Vise mænd fra Østerland havde set denne nye stjerne og ville lede efter kongen for at tilbede/prise ham. De drog ud i verden ud på stand. Det vil sige, de tog straks af sted. De ville ikke vente med at se denne nye konge. Her var der noget, som var vigtigt: at finde den konge, som skulle fødes, og at kunne give ham gaver.

I Bibelen bliver der kun beskrevet, at der var nogle vise mænd fra Østerland. Vi ved ikke præcis, hvor mange de er. Fordi der blev givet tre gaver, kan der gættes på der var tre vise mænd.

I den græske tekst af Matthæusevangeliet blev de vise mænd kaldt for magere, som var et persisk præstedømme, der blev sat i forbindelse med magi og stjernetydning.

Vers 5
Davids hjem/Betlehem:
- Iflg. jødisk tradition skulle den nye Messias stamme fra Davids slægt. Tilknytningen til Betlehem og Davids slægt er afgørende for Jesu status som Messias.

- David er en stor konge, som voksede op i Betlehem.

I den oprindelige udgave af Dejlig er den himmel blå bliver der fortalt, hvordan vismændene først besøger kong Herodes i Jerusalem:

Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem.
Kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
men ej den de ledte om.

De vise mænd troede, at en kongesøn skulle findes på et kongeslot. Men det var ikke en almindelig kongesøn, der blev født. Det var Guds kongesøn, og han ville ikke blive en ganske almindelig konge. Han så ikke mægtig ud med det traditionelle kongeudstyr (spir og trone).

Guds kongesøn blev født af en fattig kone.

Det særlige ved denne nyfødte konge er, at hans mor er en almindelig kvinde, mens hans far er Gud.

Vers 6-7
Ligesom de vise mænd har vi også en ledestjerne, som kan føres os hen til Jesus Kristus. Grundtvig beskriver, hvordan vores stjerne er "hans Guddoms-ord". Her kan det tolkes som Bibelen, hvor Jesus taler. "Hans Guddoms-ord" skal lyse for vor fod. Her kan Grundtvig evt. være inspireret fra Salmernes Bog 119,105: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti."

LUK VINDUET Udskriv