Nadver

Kreative ideer & aktiviteter

Baggrunden for, hvorfor jøderne spiste usyret brød ved påskemåltidet:
Usyret brød har sin oprindelse fra dengang, Gud førte israelitterne ud af Egypten. De havde så travlt med at komme af sted, at de ikke tog sig tid til at lade brødet hæve, derfor benævnes det usyret/uhævet brød. Da ordren til afrejse blev givet, pakkede de hurtigt den ubagte brøddej i deres rygsække og begav sig tværs over ørkenen. Ørkenheden bagte brødet til flade matzah. Faktisk kan alle kosher brødopskrifter bruges, så længe dejen ikke hæver.
Man kan købe usyret brød i mange butikker i dag, det kaldes matzah, matso, matzos eller matzoth.

---

Bage brød – Jesus er livet brød
Form dejen i sjove figurer. Sæt små skilte på brødet, når det er bagt, hvor der står ”Jesus er livets brød”. I kan også udstikke brødet med et glas, så det ligner oblater.
Gå til legekasse.dk

---

Kirkebesøg
Besøg den lokale kirke. Lad børnene se inventaret, især nadverskranken. Gennemgå evt. bibelteksten i kirken.

---

Fold en kirke
Du kan folde en kirke i papir og få den til at stå. Tag et ark A5 papir. Fold det helt igennem på tværs og kun på langs i den ene side. Og fold så papiret ud igen. Se fig. 1.
Klip en revne ind til midten af papiret og bøj flappen ned, som vist på fig. 2. Nu har du kirkeskibet.
Fold tårnet som vist på fig. 3.
Derefter laver du tag på tårnet og kirkeskibet ved at folde tre trekanter som på fig. 4. Bøj trekanterne indad i stedet for bare rundt, så bliver din kirke flottere.
Tegn dør og vinduer på kirken. Kirken skulle kunne stå selv, når kirkeskibet ikke er klemt helt sammen.
Hvis du vil, kan du folde den åbne side af kirkeskibet på midten og klippe som på fig. 6, så har du en kalk og et brød som på fig. 7.
(Download bilag her til højre)