2. Påskedag

Baggrund & Leksikon

Teksten er hentet fra tiden mellem Jesu opstandelse og himmelfart. Jesus viste sig mange gange for sine disciple. Mellem sin opstandelse og himmelfarten kom og gik Jesus, hvor han ville, uden at være hæmmet af fysiske begrænsninger.
De to disciple er i udgangspunktet skeptiske og vantro over for kvindernes budskab om opstandelsen. Det er sorg og skuffelse, der har overtaget deres tanker. Gud holder deres øjne lukkede, da Jesus slår følge med dem. Det overrasker dem, at den fremmede ikke er indviet i de begivenheder, der er sket. De giver udtryk for deres skuffelse og bedrøvelse. De havde troet, at Jesus var Messias. Jesus vender deres opmærksomhed mod Skrifternes forudsigelse af hans død og opstandelse.
Vi mindes skærtorsdag hver gang, der fejres altergang i kirken. I beretningen hører vi om, at Jesus også fejrer nadver med de to. Nadver er et sakramente ligesom dåben. De to sakramenter hænger sammen. Dåben er indgangen til livet med Gud, og nadveren er næring til livet sammen med Gud. Dåben renser os fra synd, men vi vil blive ved med at synde, så derfor har vi brug for nadveren, hvor vi også får syndernes forladelse. Det er ordene, som præsten siger, der gør brød og vin til Jesu krop og Jesu blod. Når vi indtager det, så bliver Jesus en del af os. Jesus giver sig selv til os, vi skal bare tage imod. Tænk, vi bliver forenet med et legeme, som aldrig vil dø. Jesus befalede os (skærtorsdag Luk 22,17-20) at holde nadver, når kristne mødes, så derfor gør vi hans vilje, når vi fejrer det om søndagen i kirken.
Perspektiveringen af påskens begivenheder får deres hjerter til at brænde og modne dem til mødet, hvor den fremmede afslører sig for dem som Jesus selv. Jesus bryder brødet, som han gjorde skærtorsdag, og de genkender ham. Det bekræftes endnu en gang af andre vidner, da de når tilbage til Jerusalem.
Opfyldelsen af løfterne om Riget og herligheden havde Jesu lidelse, død og opstandelse som forudsætning. Gud vil opfylde alle sine løfter ned til mindste detalje.

---

Leksikon

Stadier: 1 stadie = ca. 192 m.

Ypperstepræster: En præst, der holdt opsyn med templet og frembar synd- og brændofre på forsoningsdagen.

Rådsherrer: Jødernes højeste styrende og dømmende myndighed på Jesu tid. Bestod af ypperstepræster, de skriftlærde og de ældste.

Forløse: At noget bliver ”frikøbt ved en løsesum”. At nogen går ind og betaler den pris, det koster, fx at få en fange befriet.

Brødsbrydelse: Under indledningen til et almindeligt måltid siger husfaderen en velsignelse (bordbøn), bryder brødet i stykker og deler det ud til alle ved bordet. Men i den kristne menighed får ordet betydning af nadveren. Dette måltid blev efter hans egen bestemmelse gentaget på ny og på ny i hans kirke.

Sandelig: Virkelig.

Profetere: Forudsige.

Discipel: Både på gammel- og nytestamentlig tid var det normalt, at lærde mænd samlede disciple eller elever omkring sig, så læren kunne blive bevaret for eftertiden.

Fornægte: At frasige sig forbindelsen med en person, ikke ville kendes ved vedkommende.

LUK VINDUET Udskriv