Langfredag

Levende fortælling

Tekst: Matt 27,31b-51 + 54

(”Levende fortællinger” – er en opdigtet fortælling, hvor man møder biblens personer ”live” og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud og vær den person, som her er beskrevet.
Læs den afførte bibeltekst som en del af din egen forberedelse.)

Simon der bærer Jesu kors

”Simon” fortæller:
”Hej med jer. Jeg hedder Simon. Nu skal jeg fortælle jer om en meget mærkelig dag. Folk havde råbt om, at Jesus skulle korsfæstes. Det gav Pilatus så lov til, at det kunne ske. Det var nemlig ham, der bestemte i vores land. Han lod Jesus, der kun havde gjort noget godt, piske og plage, så blodet rendte ned af ham. Jeg kunne ikke lide at se det, men alligevel ville jeg ikke gå glip af det. Jeg måtte følge med i, hvad der skete med ham, Jesus. Efter nogen tid, gav de ham en bjælke på ryggen, som var det kors, som han skulle dø på. Han skulle selv bære det ud til Golgata, hvor han skulle korsfæstes. Jeg fulgte med, bekymret og bange, jeg så på Jesus. Jeg så, hvordan han led. Han havde mange smerte, han havde ondt, det så næsten ud som om, han somme tider ikke kunne trække vejret. Han faldt flere gange, og jeg have ofte lyst til at løbe hen og hjælpe ham, men jeg turde ikke. Jeg var bange. Men da han faldt endnu engang, greb en soldat fat i mig, og sagde: ”Du der, tag bjælken fra ham, og bær den for ham, ellers når vi aldrig ud til Golgata” Jeg var mundlam, men jeg kiggede Jesus i øjnene, og det lyder måske utrolig, men han smilede til mig. Jeg tog bjælken, og så gik jeg efter Jesus. Det var en lang tur. Da vi kom ud til Golgata, tog soldaten bjælken fra mig og skubbede mig væk. Jeg havde mest lyst til at blive og tage Jesus i hånden. Men jeg vendte mig om og kunne på en måde mærke, at Jesus så efter mig, jeg følte, han sagde tak til mig på en eller anden måde.
Jeg stod med tårer i øjnene, da Jesus blev hængt op på korset. Jeg så smerten i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg stod der, men pludselig blev det mørkt. Her midt på dagen. Det var vildt mærkeligt. Og jeg hørte, Jesus råbe: ”Det er fuldbragt”. Soldaterne løb hen til ham. Jeg hørte en sige: ” Han er død”. Jeg braste sammen, faldt på knæ og græd. Der kom også et frygtelig jordskæv. Jeg blev bange og løb hjem. Det var underligt, for der var nogle der sagde, at de døde var stået ud af deres grave – lige på det tidspunkt. Det lyder da underligt…
Efter sabbatten hørte jeg det meste fantastiske fra nogle kvinder. De havde været ud ved den grav, som de havde lagt Jesus i, de sagde, han var opstået. Jesus lever. Jeg forstod ingenting. Men alligevel så græd jeg af glæde. Tænk, Jesus lever…

Pointe: Jesus kunne bruge Simon – og Jesus stod op af graven og lever

Ideer til udklædning: Et farvet lagen.

Ideer til rekvisit: En træbjælke.

Bøn: Kære Gud. Tak, fordi du kunne bruge Simon - og tak, at han var villige til at lade sig bruge af dig. Vi forstår ikke, hvor meget ondt Jesus måtte igennem, men vi takke dig fordi, at Jesus gik ud af graven og blev levende igen. Amen.

---

Forskellige opgaver

(Brug flg. ideer til børn, juniorer eller til et arrangement for hele familien, når de har været på besøg hos den ovennævnte person)

At bære noget trods forhindringer på vejen
Gå på en vej fyldt at forhindringer med en balje vand på hovedet. Hvem kan gøre det på hurtigst tid?

Der blev mørke
Leg forskellig mørkelege. Kan I finde vej i mørket?

Kors
Lav forskellige kors af træ, papir, som collage m.m.

Collage
Lav Golgata og den tomme grav af forskellige materialer.

Forslag til sange fra ”Syng med”:
Nr. 94: Hil dig frelser og forsoner
Nr. 101: På Golgata stod der et kors.

LUK VINDUET Udskriv