Skærtorsdag

Levende fortælling

Tekst: Luk 22,7-23; 39-46

(”Levende fortællinger” – er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer ”live” og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud, lad dig inspirere af nedenstående og find evt. dine egne ord.
Læs den angivne bibeltekst som en del af din egen forberedelse.)

Johannes og nadveren

”Hej med jer. Jeg hedder Johannes. Jeg er en af Jesu disciple. Det er bare så spændende at være discipel af ham, for der sker altid så meget sammen med ham; syge bliver raske, blinde kommer til at se, lamme går, døve hører, og Jesus fortæller og fortæller så mange dejlige historier… Og så var der den gang, hvor han sendte Peter og mig af sted på en opgave.

Vi skulle finde et sted, hvor vi kunne holde påskemåltid sammen. Men Jesus vidste allerede, hvor det var. Han bad os nemlig om at gå ind i en by og finde en mand med en vandkrukke, så skulle vi følge efter ham hen til et hus, og så skulle vi spørge hans ejer om, hvor det rum var, som Jesus skulle bruge til påskemåltid.

Vi syntes, det lød meget mærkelig, for der er jo mange, der går med vandkrukker, og hvordan ville vi lige finde den rigtige, og hvorfra vidste Jesus, at der var en, der havde plads til os. Men vi turde ikke spørge mere, så vi gjorde bare, som Jesus sagde, selvom vi undrede os. Vi gik ind i byen, og straks så vi en mand, som vi fulgte efter. Da vi kom hen til huset, spurgte vi efter ejeren af huset, og så kom han og viste os det rum, hvor vi skulle være.

Altså, Jesus er bare stor, det er utroligt, hvad der sker, når man gør det, han siger.

Nu gik vi i gang med at forberede måltidet, og senere så kom Jesus og de andre disciple. Da vi sad ved bordet, skete der noget mærkeligt. Jesus tog vinen og løftede den op og sagde: ”Dette er mit blod, som jeg giver til jer, derefter tog han brødet og løftede det op og sagde. Dette er mit legeme, spis det og tænk på mig.”

Vi kiggede alle på hinanden, og vi vidste, at nu skete der noget helt særligt, selvom vi ikke helt forstod det. Vi var bare stille og iagttog Jesus.

Senere gik vi ud i en have, hvor vi for første gang så Jesus rigtig bange - det havde vi ikke set før. Vi andre havde ofte været bange, men Jesus havde altid været rolig - selv dengang, hvor vi alle troede, vi skulle drukne i stormvejr. Men nu var Jesus bange, og det blev vi også, for vi vidste, at der skulle ske noget helt særligt snart, men det vil jeg fortælle jer om en anden gang.”

Pointe: Jesus ved, hvad der skal ske.

Ideer til udklædning: Et farvet lagen

LUK VINDUET Udskriv