Lodsedler sælger ikke sig selv ...

Motivation
At sælge lodsedler er sjovt, hvis der er gode ting der motiverer.

  • Snak med børnene, om der er noget, de ønsker sig at samle penge ind til – en ting, en tur, en fest osv.
  • Organisér salget i området og start samlet med fx kakao og boller. Tag ud og kig til dem undervejs – giv opmuntring.
  • Skriv evt. i kirkeblad og ugeavis hvornår der sælges, og opfordr til at ta' godt imod dem.
  • Alle børn der har solgt 40 lodsedler eller flere, deltager i en lodtrækning om 2 gavekort a 500 kr. til Fona. Det barn der har solgt flest lodsedler, får et gavekort til Fona på 800 kr.
  • Af de klubber der har solgt over 100 lodsedler, udtrækkes tre der vinder 1500 kr. hver.

Gør jer synlige
At sælge lodsedler er en god måde at gøre opmærksom på, at vi har nogle aktiviteter som er åbne for alle børn. Har I et event umiddelbart efter lodseddelsalget, er det en god idé at tage indbydelser med rundt på ruten.

En stor hjælp for DFS
Det betyder rigtig meget for DFS' økonomi, at der bliver solgt lodsedler. Og når man spreder det til mange husstande, så er det pludselig andre mennesker der støtter arbejdet økonomisk, end dem der sædvanligvis giver til DFS.

God fornøjelse med salget - og bestil endelig flere, hvis I løber tør!

LUK VINDUET Udskriv

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK