Bliv klogere på farer og bivirkninger ved informationsteknologien

Digital demens

Af: Manfred Spitzer
Id: M597
Kategorier: 9-12 år, Købe, Udgivelser, Baggrundsviden, Lederudvikling,

En klog og lettilgængelig bog, som vil forandre dit forhold til digitale medier

Digital demens er uundværlig læsning for alle, som har med børn og unge at gøre. Den er lettilgængelig, på trods af dens størrelse, i et flydende sprog og fyldt med eksempler undervejs. Og læs den ikke mindst for din egen skyld!

I dag har alle en holdning til de fleste ting, ikke mindst bag skærmen. Og netop Facebook - og alle de andre sociale, digitale medier - kommer du til at få en helt ny holdning til, efter at have læst denne bog. En velunderbygget holdning.

Skræmmende skærme
Man kan sige, at det desværre er skræmmende læsning - men derfor desto mere vigtig læsning. Ikke mindst for børnenes skyld, som i højere og højere grad konfronteres med iPads, mobiler, YouTube og online sociale netværk.

Det er ikke kun et spørgsmål om tiden bliver brugt fornuftigt foran skærmene. Det går faktisk ud over selve hjernen, indlæringsevnen og koncentrationen.

Velunderbygget viden hjælper dig beskytte børnene
Manfred Spitzers bog er ikke ude på at skrue tiden tilbage eller fornægte de positive sider ved medierne. Derfor er det et vigtigt og kærkomment indspark, der rammer plet i både vores egen og børnenes hverdag.

Fordi du får ny viden og indsigt, så hjælper bogen dig til at beskytte børnene mod de negative effekter af overdreven skærmbrug.

Der vil være elementer på siden som ikke udskrives. Se materialet på hjemmesiden for at få det hele med.

relaterede materialer

pris

299,95

Mere information

392 sider

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk

Facebook