3. Marts 2014

Gospel-kids Festival om få uger

Lørdag d. 29. marts bliver en fest af de store. Gospel-kids indtager nemlig Sydvestjyllands Efterskole i Bramming til den årlige festival.

Tre korledere er klar til at fyre den af: Astrid Maria Jørgensen - Holstebro musikskole. Julie Lindell - X-factor coach, København og Berit Skødt - Gospel-kids konsulent, Aarhus.

Astrid står for fællesøvelsen, hvor hele koret kommer til at give den max gas. Julie synger super fede engelske sange med 3.-7. klasse og Berit styrer for vildt sammen med de mindste fra 0.-2. klasse.

Festivalen er for børn i 0.-7. klasse og er fra 09:30-21:00, og der kommer ikke til at mangle noget, for man får mad hele dagen, et totalt fedt festival band, tre helt nye sange til øvelsen, nogle super oplagte og dygtige korledere og en T-shirt. Prisen for hele dagen er 200 kr., hvis man tilmelder inden den 10. marts, herefter er prisen 250 kr. Man kan tilmelde sig på gospel-kids.dk

Dagen er gratis for ledere, der følges med deres børn. Der er mere info på facebook Gospel-kids Festival 2014

Under generalprøven bliver der en korledersamling v. Julie Lindell. Julie er professionel sanger, dirigent og sanglærer, bl.a. på Complete Vocal Institute. Der vil blive fokus på sangstemmen, hvor hun vil undervise os i praktiske øvelser, du kan tage med hjem og bruge i dit lokale kor.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK