19. Februar 2014

Landsindsamling skudt igang

Der er en stærk tradition for blandt ledere og andre frivillige i DFS, at man samler en landsgave ind til arbejdet blandt børn i DFS-regi.

I år er ingen undtagelse.

Indsamlingslister er netop sendt ud sammen med leder- og vennebladet Små Skridt, hvor man opfordrer til, at mange vil hjælpe til med at samle en landsgave ind blandt venner, i missionshuset og i kirker. Sidste år blev der indsamlet 109.000 kr.

-Desværre er landsgaven nedadgående, og desværre bliver der færre og færre, som går rundt med vores indsamlingsliste og beder om en gave til DFS. Det handler ikke om, at man ikke synes, at DFS gør et godt arbejde og er en nødvendighed i dansk kirke- og missionsliv. Men vi må erkende, at mange har travlt og måske heller ikke tror, det gør den store forskel, forklarer landsleder Bent Molbech Pedersen.

- Men landsgaven gør en stor forskel og er helt nødvendig for DFS, og vi håber, at vi i år kan få lidt mere liv i den. Vores mål er 125.000 kr.

Vil du lave en online betaling til DFS, kan du gøre det her

Vil du lave en indsamling i dit lokalområde, kan du printe indsamlingslisten her

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK