3. Februar 2014

Tilmelding til JuniorSportsCamp

JuniorSportsCamp har de sidste par år været en stor succes, go det plejer derfor at gå stærkt med bookingen. I år er der derfor udvidet til at være JuniorSportsCamp to steder, dels på Skrødstrup Efterskole, dels på Sydvestjyllands Efterskole. Begge steder foregår det i uge 27. På Skrødstrup bliver der udbudt fodbold og volleyball, mens der på Sydvestjyllands Efterskole er fodbold og håndbold.

JuniorSportsCamp er en sammensmeltning af den traditionelle juniorlejr, lejrliv og de fodboldskoler/håndboldskoler som DGI udbyder i mange byer. Træningspassene på JuniorSportsCamp er lig de træningspas der er på andre fodbold/håndboldskoler.

- Vi har fundet et rigtig godt koncept, hvor der både er Jesus, lejrliv og masser af sport. De tilbagemeldinger vi har fået fra de sidste år er positive, og jeg tror bestemt, at JuniorSportsCamp er kommet for at blive og måske vil udvide sig år for år, siger Bent Molbech Pedersen.

Man kan tilmelde sig på www.sport.soendagsskoler.dk

 

 

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK