30. Januar 2014

Fokus på formidling til børn

Tilmeld dig her:
Haderslev d. 20. - 22. februar 2014 (senest tilmelding d. 15/2)

TPC d. 12. - 15. maj 2014 (senest tilmelding d. 28/2)

Bornhom d. 14. - 16. august (senest tilmelding d. 18. juni)

"At sidde 17 voksne mennesker i en halvcirkel på gulvet og alle som en blive aldeles opslugt af en fortælling, vi alle troede, vi kendte til hudløshed, var en meget stærk oplevelse og har for mit vedkommende ændret hele mit syn på kristen formidling. Jeg gør i mange sammenhænge som jeg plejer, men den særlige GODLY PLAY tænkning lægger nu i baghovedet, uanset hvad jeg gør i formidlingsmæssig sammenhæng. Her er det ikke fortælleren, der er i centrum, men fortællingen og den interaktion der er med den enkelte." Sådan siger sognemedhjælper Erik Christophersen i sognemedhjælpernes blad 'Levende sten'.

DFS har for længst taget GODLY PLAY til sig, og souschef Inger Nørgaard er certificeret underviser. På tre kurser vil hun sammen med sognepræst Erik Holmgaard undervise i Godly Play.

Det første kursus er i Haderslev den 20.-22. februar, og der er tilmeldingsfrist den 15. februar. Næste kursus er den 12.-15. maj på teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Her er der tilmeldingsfrist den 28. februar.

I Godly Play lægges der vægt på, at børnene mere skal opdage end blive undervist. Børnene bidrager med selvstændig refleksion og undren over egne åndelige erfaringer. Formen er præget af langsomhed, stilhed og ro. Et godt alternativ til tidens mange hurtige skift. Fortælleren har ingen øjenkontakt med børnene, hvilket bevirker at fortællingen kommer i centrum og børnene bliver draget ind i fortællingen ved det, der sker foran dem.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK