4. Juni 2012

Reportage fra Israel

Ledere, der vandt konkurrencen blandt DUF-tilsluttede klubber, har netop brugt præmien: en fantastisk tur til Israel. Læs hvordan turen gik herunder.

Se billeder fra turen her.

Børneklubledere på studietur i Israel
Fire ledere i Tirsdagsklubben i Hammerum vandt i august sidste år en studietur til Israel. Vi valgte at tage vore ægtefæller og børn under 18 år med på turen. Sammen med Bodil Skjøtt fra Israelsmissionen fik vi lagt et program. De første tre dage var så indholdsmættede, at det føltes som dobbelt så lang tid.

Immanuelkirken i Tel Aviv
Vi havde aftalt med det danske præstepar ved Immanuelkirken i Tel Aviv, Lisbeth og Christian Rasmussen, at vi deltog i gudstjeneste og sabbatskole lørdag formiddag.

Børnene deltog ved begyndelsen af gudstjenesten, hvor de hjalp med at tænde den syvarmede lysestage, og igen til slut ved nadveren. Ind imellem var der sabbatskole udenfor kirken i en lille gård, hvor et solsejl skyggede behageligt for solen. Her fortalte Lisbeth ved hjælp af tegninger, hvordan Jesus overvandt døden og dermed skellet mellem mennesker og Gud. Ved hjælp af et stort verdenskort viste hun, hvordan evangeliet - på Jesu bud og ved Helligåndens virke – nu er spredt rundt i hele verden. Alene blandt den lille gruppe børn ved sabbatskolen var der børn fra Brasilien, Sydafrika, Togo, Kenya, Hongkong, Israel, USA og Danmark.

Vore børn sang og rappede to sange til playbackmusik for de andre børn, og vi sang ”Herren er Gud” (Syng med nr. 55) for dem. Vi fik alle til at være med på fagter og trin. Det var kun Lisbeth og Christians børn, der kunne forstå dansk, men med lidt oversættelse og gennem fagterne fik børnene en fornemmelse af, at budskabet er det samme, selvom sproget er forskelligt.

Efter gudstjenesten spiste vi pizza med Lisbeth, Christian og børnene, og vi hørte blandt andet om deres forsøg på at samle nabobørn til socialt samvær og ad den vej invitere til kirken og sabbatskolen. Det er nemlig ikke tilladt at evangelisere for børn under atten år.

Immanuel Evangelical Church i Betlehem
Om søndagen var vi igen gæster ved en gudstjeneste, denne gang i Betlehem. Her foregik gudstjenesten på arabisk. Men i et opholdsrum uden for kirkesalen sad en mand og tolkede til engelsk ind i en mikrofon, og vi fik udleveret høretelefoner, så vi kunne følge med. Også her gik børnene ud til børnemøde i andre lokaler. De to ledere, Mary og Tony, var gift og arbejdede fuldtid ved kirken med forkyndelse for børn og unge, dukketeater og forestillinger i fri luft, hvor Tony optrådte som klovnen Mr. OK. Det er nødvendigt for Tony at supplere sin indkomst med ekstra arbejde, men det er hans brændende ønske og kirkens vision at kunne lønne ham fuldt ud og på den måde sætte endnu mere ind på at nå børn og unge i Betlehem og omegn med evangeliet om Jesus som frelseren.

Samtidig arbejder de på ved hjælp af evangeliet at bringe forsoning mellem jøder og palæstinensere. Tony brugte et meget stærkt billede for de store børn. Han gennemgik Jesu fortælling  om Den barmhjertige Samaritaner og bad børnene og teenagerne om at forestille sig, at jøden var samaritaneren, og de selv var den sårede, der ikke havde andre muligheder end at tage mod hjælp fra en jøde. Bagefter vendte han situationen om og lod jøden være den sårede, som de skulle hjælpe. Begge dele var grænseoverskridende og tankevækkende for børnene og de unge mennesker.

Senere fortalte Mary om en episode ved en af deres forestillinger på gaden, hvor en dreng kommer hen til hende og spørger, om hun er kristen. Mary bekræfter det, og drengen spørger undrende, om det virkelig er rigtigt, at hun elsker muslimer. Igen kan Mary svare ja. Drengen undrer sig, for han er opdraget til at tro, at kristne hader muslimer. Mary håber, at han kan tage det med sig i sin opvækst og se anderledes på forholdet mellem kristne, muslimer og måske endda jøder. Og hun håber, at deres kærlighed og vidnesbyrd kan føre ham til Jesus.

Resten af turen
Undervejs på vore ture stoppede vi op og fandt et roligt sted at holde andagt. Vi læste enten fra Bibelen eller børnebibelen. Det gav et dejligt, meningsfyldt indhold i vores tur at stoppe op og bede, synge og lytte sammen. Både børn og voksne fik mest ud af at forestille sig Bibelens fortællinger ude i naturen, hvor det blev mere autentisk end i de rigt udsmykkede kirker.

De næste dage gik med endnu flere gode oplevelser. - Med Martin, kirkevoluntøren på en dejlig tur ned ad Oliebjerget og ind i den gamle by og på tempelbjerget.  - På besøg på Caspari Center, hvor vi hørte om de kurser og arrangementer, der hjælper bl.a. sabbatskolelærere fra forskellige messianske menigheder med børneoplæring. - Ved Genesaret Sø, hvor Jesus kaldte sine disciple og underviste folkeskarerne. – I Nazaret Village, hvor kristne har opbygget en ”levende” landsby som på Jesu tid, og guiden - med en troendes overbevisning - forklarede os, hvordan levevis og dagligdag på Jesu tid gav endnu mere mening til forskellige vers i Bibelen.

Det var på alle måder en fantastisk dejlig tur med et godt sammenhold. Børn og voksne havde det godt med hinanden. Vejret var skønt. Og bortset fra to kufferter, der først dukkede op på den tredje dag, og tre taxichauffører, der var utilfredse, så gik det godt med at komme rundt alle steder.

Nu er vi fyldt af billeder, vi kan tage frem, når vi i fremtiden læser vores Bibel. Og der går et stykke tid, før alle minderne helt er blevet fordøjet.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK