
Børn på Sjælland hører om Jesus
27 sogne på Sjælland har sagt ”ja” til få besøg af DFS´ juledukketeater.
Alle sogne på Sjælland får hvert år tilbudt besøg af DFS´ juledukketeater i adventstiden. I år spiller dukketeater-teamet i alt 35 forestillinger, hvor hundredvis af børn hører juleevangeliet. Stykket om Lille Engel, der så gerne vil møde mennesker, spilles i kirker i forbindelse spaghettigudstjenester, julefester og besøg af skoler og børnehaver til julegudstjenester.
”Det er unik mulighed for at fortælle evangeliet for børn på Sjælland” fortæller børnekonsulent Maria Legarth. ”Mange sjællandske sogne kender til DFS via dukketeatret, og vi får god kontakt med de lokale præster. Adventstiden er en festlig tid, som vi ser frem til her på Sjælland.”