7. September 2011

Lucy Moore til Danmark

Hovedpersonen bag Messy Church, Lucy Moore, besøger Danmark d. 3. marts 2012 – DFS er vært!

 
I 2009 var hun i Danmark for at tænde visionen for Messy Church i Danmark. Det lykkedes. I dag skyder Messy Church op i både kirker, sognegårde, missionshuse – rundt om i hele Danmark. Men endnu flere kan nu få Messy Church under huden, når Lucy Moore med sit skarpe fokus, sin brændende tilgang og sin humoristiske stil, fortæller om konceptet, der i den grad er med til at skabe rod i kirken.
 
Direkte oversat betyder Messy Church ”rodet kirke”. Messy Church er at gøre kirken og kristendommen relevant for den moderne børnefamilie. Med dette tilbud bliver missionshuset/kirken langt mere rodet og uformel, samtidig med at Messy Church skaber gode muligheder for at netværke og skabe relationer mennesker imellem.
 
DFS har produceret ”Messy Church kassen” og har rettigheden til at udvikle og sælge konceptet i Danmark.
 
Program for konferencen er under udarbejdelse, men sæt allerede nu x i kalenderen, og få inspiration til et af vor tids bedste koncepter.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK