8. Januar 2021

Velkommen 2021!

Så kom 2021 endelig! Det årsskifte, hvor corona-2020 ikke var der længere og alt ville vende tilbage til normalen.

Vi havde glædet os, men det skete ikke. Vi venter stadig, og holder stadig vejret i denne tid, hvor hver vaccine gør det lysere, men hvor vi samtidig har truslen fra nye smittefarlige varianter. Derfor også den seneste restriktion for klubber: Vi må kun samles udendørs - i adskilte grupper af 5 personer med min. 2 meters afstand.

Det kan være svært at holde humøret oppe. Planerne lykkes ikke, som vi havde tænkt os. Programmet, vi har lagt, kan ikke gennemføres.

Gud er heldigvis stadig den samme! Bibelen er fuld af opmuntrende ord, der minder os om Guds aldrig svigtende kærlighed:

Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
de får vinger som ørne.
De løber uden at blive trætte,
de vandrer uden at udmattes.
Es 40,31

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Sl 145,8-9

Lad os bruge den ekstra tid, mange af os får, til at søge Gud og øve os i at være taknemmelige for alt det gode, vi har fået - uanset corona og nedlukning.

Det kan også være, at det er nu, du skal kigge rundt på vores hjemmeside og se, om der er noget godt, du ikke tidligere har lagt mærke til. Det er der sikkert - og det kan jo være, du kan bruge det senere : )

Giv også meget gerne en gave på MobilePay 88 677 eller via dankort. Gaverne betyder meget lige nu. Hvis du gerne vil blive fast giver, så kan du udfylde formularen på denne side.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet