11. Juni 2019

Bibel-app nu på dansk

Lad børnene udforske Bibelen digitalt

Med ”Bibel app for børn” kan børn 4-10 år høre og udforske bibelhistorier. Gennem appens interaktive univers og flotte illustrationer får du 40 bibelske beretninger genfortalt. Gennem fortællingerne kan du interagere med illustrationerne, svare på spørgsmål samt samle diamanter til samlesæt, fx over en beretning med åndens frugter. Disse ting, plus aktiviteterne, der kan laves efter hver fortælling, gør appen spændende og relevant som alternativ børnebibel.

Giv dit barn eller dine klubbørn en god oplevelse med Bibelen! Installér appen på mobil eller tablet og lad dem udforske Bibelen på egen hånd eller sammen med dig.

Se mere om appen på bible.com/da/kids - her er der links til download af appen til både Google Play og App Store.


Se også Bibelen for banditter - der dog kun virker på iPad/iPhone.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet