16. Januar 2019

Inspirationsdag 27. april

I år skruer vi ned for den formelle del, og Repræsentantskabsmødet kommer til at fylde 2 timer på en spændende dag

Det bli'r godt i år! Det bliver nemlig en Inspirationsdag for frivillige ledere i DFS. Vi skal se på, hvordan du bliver en vigtig voksen i børnenes liv. Psykoterapeut Hanne Esmarch holder to foredrag, relevante for alle, der arbejder med børn og unge.

Foredragene En vigtig voksen i børns liv og Hvordan rummer vi børns forskelligheder i klubben? er relevante for alle, der arbejder med børn og unge. Vi er rollemodeller og vil med oplæggene blive endnu bedre rustet med nyttige værktøjer og eksempler. Hanne er uddannet familie- og psykoterapeaut og har arbejdet som lærer i over 20 år.

Hvem kan deltage?
Har du interesse i DFS' arbejde, så er du mere end velkommen - både kredsbestyrelser, klubledere, forældre, klubmedlemmer, etc.

Hvem har stemmeret?
Alle fremmødte kredsbestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af DFS' Landsudvalg er repræsentanter og har hver én stemme på repræsentantskabsmødet. Det kræver medlemskab af DFS at stemme.

Inspirationsdag 27. april

Praktisk info

Hvornår
27. april 2019 kl. 10.30-17.00

Hvor
Børkop Højskole, Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop.

Tilmelding 
rm.soendagsskoler.dk
(senest mandag 18. marts 2019)

 Se indbydelse (pdf)

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet