29. Marts 2011

Børnene skal op af brønden!

En fortællekonference i Søndagsskolerne har sat fokus på, at børn skal se og føle bibelhistorien

Tekst og foto af Anette Ingemansen

Det er næsten lige før, en karavane af kameler indtager Sct. Michaelis Kirkes menighedslokaler i Fredericia en lørdag i slutningen af marts. Eller vi er midt i et konkret søskendekomplot.

Så levende, billedrigt og humoristisk skildrer Danmarksmesteren i fortælling, Anette Jahn, Bibelens beretning om Josefs drømme, hans møde med brødrene på marken, og at de kaster ham i brønden for derefter at sælge ham som slave (Anden Mosebog kapitel 37).

Anette Jahn er i fuld gang med at undervise på en fortællekonference, som Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler står bag. Næsten 40 præster, sognemedhjælpere og klubmedarbejdere deltager

Se og føle historien
Efter fortællingen skal alle deltagere sætte et ord på det billede eller den følelse, de sidder tilbage med, efter at de har hørt historien.

"Denne ide kan I også anvende over for børnene, når I har fortalt en bibelsk historie," fortæller Anette Jahn.

"Meningen med at fortælle historie for børn er, at de skal se og føle noget. Hvis de ikke gør det, er det fuldstændigt ligegyldigt.

Når vi fortæller for børn, kan man få lov at skabe sig lidt. Vi er med i skaberværket, når vi skaber os, og børn elsker det. Vi skal 'show it, don't say it': Vi skal vise det, ikke sige det. Fortolkning ødelægger det billede, børnene får."

Sprog der skaber nærvær
Flere deltagere kommenterer Anette Jahns brug af et nutidigt sprog i en bibelfortælling.

"Jeg synes, det var befriende, at du ikke blev barnlig. Jeg kan ikke fordrage, når voksne bliver barnlige, når de skal fortælle for børn," siger sognepræst Mikael Thomsen fra Skævinge på Sjælland.

"Man skal ikke være plat og lefle for børn, og jeg bruger ikke nutidigt sprog for at underholde børn, men for at gøre historien nærværende for dem. Det er vigtigt, at børnene kan genkende sig selv gennem historien," forklarer Anette Jahn.

"Jeg bliver ikke barnlig, fordi jeg selv føler det, jeg fortæller. Josefhistorien var en af de historier, jeg var allermest optaget af som barn. Jeg kan huske, at jeg virkelig oplevede at sidde dernede i brønden, som Josef gjorde det.

Når vi skal fortælle en bibelhistorie, skal man finde sig selv i historien."

Historier med håb
Beretningen om Josef og brødrene er lang, så Anette Jahn stopper fortællingen, da Josef bliver solgt som slave. For at den skal ende positivt, fortæller hun blandt andet om engle, der minder Josef om hans drømme, mens han er nede i brønden. Det siger Bibelen ikke noget om.

"Enhver historie skal ende godt. Det er at tage vare på børn. Grunden til, at vi overhovedet fortæller historier, er, at vi vil give dem et håb, at selv om livet er svært, så er der en god vej ud af tingene," forklarer Anette Jahn.

"Man må aldrig fortælle en historie, hvor børnene bliver nede i brønden, for at sige det symbolsk. De skal altid op af den brønd."

Ende med lovprisning
Michael Thomsen synes, at det er i orden, at Anette Jahn inddrager engle i fortællingen.

"Børn forbinder engle med Gud, og det er god måde at sige, at Gud er med Josef i brønden," fortæller han.

"Som voksne kan vi bare tænke på, hvordan vi vil have evangeliet formidlet. Når vi går i kirke, står der ingen steder, hvad en prædiken skal indeholde, men der står, at den skal ende med en lovprisning. En prædiken kan ikke ende i en brønd. Man kan ikke sidde nede i en brønd og føle sig kasseret og så lovprise Gud. Jeg har brug for at få åbnet himlen.

Derfor skal hver prædiken, historie, fortælling ende med en eller anden form for lovprisning."

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK