26. November 2016

Sprængfyldt med idéer!

Anne-Grethe Langergaard Andersen er kirke- og kulturmedarbejder i Toreby Sogn. Kirken har købt Kirkefrø 1. Her er hendes reaktion.

1. søndag i advent begynder kirkeåret - og så tager mange kirker Kirkefrø 1 i brug. Og hvad er mere festligt end indtoget i Jerusalem?

- Jeg har med stor forventning modtaget Kirkefrø 1, siger Anne-Grethe. Heldigvis ser det ud som om forventningens glæde IKKE er den største her. Umiddelbart kan bogen godt virke dyr. 1 krone pr. side plejer jeg at tænke er passende for en bog. Det kan man ikke få Kirkefrø for - og dog. Hvis man regner alle de sider med, der er på den tilhørende hjemmeside, så tror jeg faktisk, man kommer under en krone pr. side.

- Bogen er en grundbog i at få søndagens tekst forklaret i børnehøjde, og hjemmesiden er sprængfyldt med idéer til kreative udfoldelser på alle måder. I tirsdags tog jeg hul på bogen i min børneklub. Alle børnene var med i indtoget i Jerusalem gennem totalteater med en skøn lille sang - manuskriptet var på hjemmesiden. Vi lavede også små sjove opgaver og meget flotte kongekroner til Jesus. Til sidst legede vi "find æslet". Alle idéerne er selvfølgelig med i Kirkefrø.

- Børn lærer og husker godt gennem leg, og idérigdommen her er nærmest uudtømmelig - der er helt sikkert også noget du kan bruge.

Flotte ord fra Anne-Grethe! Har din børnekirke også brug for ekstra inspiration, så klik ind på kirkefrø.dk og læs mere om materialet.

DFS ønsker alle en glædelig advent med Kirkefrø 1!

Sprængfyldt med idéer!

Kirkefrø er kirkeårets tekstrækker for børn

Med Kirkefrø løber du aldrig tør for gode idéer til opgaver, lege, drama og sange.

Du får inspiration til alle tekster i kirkeåret - også de rigtig svære.

Du får adgang til PowerPoints, illustrationer, opgave- og maleark - og meget mere.

Læs mere på kirkefrø.dk

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK