31. Marts 2016

Måske gratis til konference?

Inspiration til et helt år ...

DFS vil stærkt opfordre alle ledere til at komme til Inspirationskonference 21. maj på Grejsdalens Efterskole. Her møder I ligesindede, der også brænder for børn og Gud.

Her er masser af spændende workshops, hvor alle kan være med, og en hovedtaler, der bringer Bibelen i spil på tværs af generationer. Tag en flok af sted og få en hyggelig og inspirerende dag ud af det. Se program og meget mere på inspirationskonference.dk

... måske gratis?

Til Inspirationskonference i 2014 ansøgte Junior Freak i Starup hos kommunen og fik hele udgiften refunderet. Det er da værd at undersøge! Klubben sendte kvitteringer og et program som dokumentation og ansøgte som støtte til uddannelse og kurser under folkeoplysningsloven ("leder- og instruktøruddannelse").

Hvordan I søger i jeres kommune kan være forskelligt, men søg på kommunens hjemmeside eller spørg kommunen om tilskud til foreningsaktiviteter og lederkurser.

Det kræver, at klubben er foreningsopbygget og godkendt af kommunen. Ellers kan kreds- eller lejrkassen måske betale – spørg dig for i din kreds!

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK