25. Januar 2016

Vandt gavekort på 20.000 kr.

Rigtig mange har købt Søndagsskolernes lodsedler 2015 og vundet forskellige præmier. Der var dog især én af de mange, der følte sig mere end heldig: Overraskelsen var stor i Karrebæksminde, da der blev skrabet et gavekort til en valgfri butik på 20.000 kr.

Valget endte fornuftigt nok på Næstved Storcenter.

Hvert år sælger DFS lodsedler. Salget dækker en DFS-konsulent på fuld tid, og giver også en del til klubberne – 6 kr. pr. lod.

Sælgerkonkurrencerne
Lodsedler sælger ikke sig selv, og derfor er vi afhængige af de mange engagerede, der gør en kæmpe indsats. En tilbagevendende gulerod er konkurrencerne, hvor hhv. børn/juniorer og klubber kæmper om at sælge flest.

Elias fra Byrum solgte flest, nemlig 149 stk. Imponerende! Elias har fået et gavekort til Fona på 1.000 kr.

Af de andre, der har solgt over 100 har vi udtrukket to vindere: Linda fra Ansager og Victoria fra Ans. De har begge modtaget et gavekort til Fona på 500 kr.

Vinderne i klubkonkurrencen er Asp Søndagsskole, Børnetimen i Hjordkær og Hinnerup Gospel-kids. De har alle tre vundet 1.500 kr. til en ekstra sjov dag i klubben.

TAK for indsatsen i 2015! Vinderne er blevet kontaktet. Fra 11. april kan lodsedler for 2016 bestilles på

lodsedler.soendagsskoler.dk

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK