25. August 2015

Godly Play-kursist nr. 100

Anne-Grethe fra Falster blev jubilæumskursist!

Godly Play har netop i uge 34 gennemført et kursus på Hotel Hebron, København for 20 kursister. I den anledning rundede vi kursist nr. 100. Det er rigtig dejligt, at efterspørgslen til kurserne er i stigning!

Inger Nørgaard, underviser på kurset, stillede Anne-Grethe Langergaard Andersen, kirke- og kulturmedarbejder i Nykøbing Falster nogle spørgsmål:

Hvorfor tog du med på kurset?
- Jeg havde hørt meget godt om Godly Play, uden at vide, hvad det var. På inspirationsdag med "Kirker på vej" oplevede jeg det, da Erik Holmgaard præsenterede det. Jeg blev tændt af formidlingsmåden og måtte simpelthen lære det, fordi det er en metode, der fortæller "ren" bibelhistorie uden at skulle bruge en helt masse omveje for at nå ind til kernen.

Som kirke- og kulturmedarbejder kan Anne-Grethe bruge kompetencerne lært på Godly Play-kurset til børneklub, juniorklub, minikonfirmander - men også som frivillig i en børneklub i KFUM og KFUK.

Hvad syntes du om kurset?
- Mine forventninger er til fulde indfriede. Det var veltilrettelagt, med relevant og brugbar undervisning. Jeg er tryg ved at kunne gå hjem og umiddelbart bruge det og gøre mine egne erfaringer - jeg glæder mig til det!

Hvad har du fået ud af kurset, hvad vil du tage med videre?
Jeg vil gerne tage hele konceptet med videre! Det er befriende med alle de klubgange, hvor jeg kan levere "rå" bibelhistorie. Materialet er så gennemarbejdet, at jeg kan hvile i at bruge det!

Billedet viser Anne-Grethe, der afprøver formidlingsformen på kurset.

Godly Play-kursist nr. 100

Læs mere om Godly Play her

Næste kurser er i 2016:
31. marts-2. april og 18.-20. august

Undervisere er certificerede Godly Play kursusledere sognepræst Erik Holmgaard fra Haderslev og tidl. konsulent og souschef i DFS, Inger Nørgaard, Hoptrup.

DFS-konsulent Berit Skødt er kursusansvarlig.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK