30. Juni 2015

Børnehjørnet fik en fane!

DFS i Vinderslev har fået en fane, som de vil bruge til at skabe opmærksomhed omkring børne- og juniorklubben i byen

Hvert år på Valdemarsdag overrækker Danmarkssamfundet faner til forskellige foreninger, der har ansøgt om en. Børnehjørnet og Juniorsjov i Vinderslev var så heldige, at de fik tilsagn om en flot fane, der blev overrakt i Aarhus Domkirke 15. juni.

En fane kan give sammenhold og opmærksomhed – en fane er jo alletiders blikfang på gågaden! Indre Missions Tidende skriver:

- Børnehjørnet ansøgte om en fane for et par måneder siden og var spændte på, om vi blev indstillet til en fane. Vi er jo kun en lille forening, men til vores overraskelse var vi blandt de ni foreninger, der blev tildelt et flag, fortæller Anne Marie Najbjerg, der er leder i klubben.

- Vi vil gerne være med til at være synlige og vise, hvad flaget står for. Med korset som symbol på den blodrøde farvebund er det vigtigt, at kirkens børneundervisning tør være bibelen og Guds livgivende ord bekendt.

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK