16. Januar 2015

Tak for gaverne!

2014 var et spændende år for DFS! Der var Inspirationskonference, hvor forskellige folkekirkelige organisationer for første gang inspirerede hinandens børne- og juniorarbejde. Det blev det år, hvor en markant figur i DFS gennem snart 30 år, Inger Nørgaard, stoppede - se mere her.

Det blev også et år, hvor den nærmest uundgåelige nedgang i antal af klubber blev standset. I disse tider, hvor kirken er under pres, er status quo en god nyhed! I 2014 kunne vi også, efter en økonomisk trængt periode, atter se lidt lysere på fremtiden: En tiltrængt oprustning med flere DFS-konsulenter er snart på vej.

Det hele er kun muligt på grund af gavmild støtte og forbøn - og ikke mindst de 1.000 frivillige, der knokler løs uge efter uge, år efter år.

Det er derfor med stor taknemmelighed at vi siger TAK for gaver til DFS på i alt 2.724.154 kroner! Sammen med de lidt over 3 millioner kroner fra DUF-tipsmidler kom budgettet til at hænge sammen.

Det betyder dog ikke at økonomien i DFS er blevet stabil, og vi bliver derfor fortsat nødt til at have fuld fokus på gaver. Overvej derfor muligheden for at blive fast giver eller betænke Danmarks børn i testamentet.

Du kan også hjælpe ved at anbefale DFS, snakke i din omgangskreds om det, vi og netop DU gør for børn og juniorer, eller gøre opmærksom på de mange muligheder der er for at støtte os økonomisk. Sagen er jo klar – børn i Danmark skal høre om Jesus!

Endnu engang TAK til enhver der har givet en gave til DFS. Vi er SÅ klar til endnu et år med at gi' det største til de mindste!

Nyhedsarkiv

Se alle tidligere nyheder i nyhedsarkivet. 

gå til nyhedsarkivet

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK