Kreative idéer

Lav en ”krea-ting” for eksempel efter hver bibeltime – eller hold de kreative værksteder åbne flere gange i løbet af året.


Lav Fadervor som bog
Lad hver deltager få en Fadervor-bog med hjem. 


Lav Fadervor som en mobiltelefon
Lav en mobiltelefon – og få en snak om glæden ved at kunne ”ringe hjem”.


Fingerbønnen
Hvordan skal vi bede til Gud? Det er svært at bede om og for andet end det, vi selv kan forholde os til, men her er en lille husker...


Armbånd
Her er forskellige ideer til, hvordan man kan lave forskellige armbånd, der hjælper en til at huske at bede – lad os kalde dem bønnearmbånd.


Bogmærke med Fadervor
Lad børn og juniorer lave et bogmærke med Fadervor, og lad dem laminere det bagefter.


Bedeterning
Lav en terning af træ til børnene. Lad dem evt. selv slibe den med sandpapir. Lad dem lime en bøn på hver dag, så de har deres egen bedeterning. Den første side kan være med navn, lejr og årstal. Så kan de bede for dem selv og de øvrige lejrdeltagere.

Eller lav en æske, dekorer den, og skriv bønnerne på.

Tril med terningen, og bed for det, der står.


Bønnebog
Kopier omslaget til bønnebogen. Farvelæg det.

Tag to ark papir i A4-størrelse. Fold det på midten. Fold også omslaget på midten, og læg de to ark ind i omslaget. Hæft bønnebogen sammen med hæfteklammer, eller sy den sammen i ryggen.

Skriv søndag, mandag osv. – en ugedag på hver side. Skriv en lille bøn til hver dag i ugen, eller skriv navnene på personerne eller andet, du vil bede for netop denne dag.


Lotusblomst
Lav lotusblomst og sæt blomsten i vand og se hvordan den folder sig ud.


Bønnekalender
Klip en lang strimmel karton, der er 7 cm bred og 50 cm lang. Del strimlen ind i syv felter på hver 7 cm, og skriv ugedagene øverst i hvert felt. Skriv for hver dag, hvad du skal huske at bede om og det, du skal huske at takke for.

Tag en paptallerken, og skær to rids med 7 cm mellemrum med en hobbykniv. Hver ridse skal være på godt og vel 7 cm, så kartonstrimlen kan trækkes igennem. Pynt tallerkenen med små klistermærker osv.

Sæt kartonstrimlen ind i paptallerkenens to ridser. Saml strimlen til en ring, og lim den sammen.

Ringen er også en støtte, så din bønnekalender kan stå på bordet.


Halskæde
Lav en halskæde – evt. på en lædersnor med fx 3 perler.

En rød for alt det, jeg gerne vil sige tak for.
En blå for det, jeg gerne vil bede om.
En stribet for alle mennesker i verden.


Puslespil
Kopier en tegning om bøn på et A4-karton. Lad børnene male det, og laminer det, hvorefter det klippes ud. Medbring en kuvert til hver, så børnene får alle brikkerne med sig hjem.


Bønneæske
Lav en bønneæske, og tegn og skriv bønnerne op. Lav nogle hver dag, så der er nogle i æsken, når lejren er slut. Laminer dem.

Brug en stor tændstikæske, mælkekarton eller anden form for bøtte.

Be' en bøn

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk

Link til Lohse