
Global Mission
Søndagsskolearbejdet er ikke en dansk opfindelse. I de fleste lande i verden er der søndagsskoler.
Søndagsskolebevægelsen begyndte i England i 1780 og fra England bredte søndagsskole- idéen sig ud over verden og er i fortsat vækst.
Søndagsskolernes gerning er en missionsgerning: at lære børnene Jesus Kristus og hvordan leve sammen med ham. Hertil hører også formidling af missionskaldet. Fortælle børn og juniorer om, hvad mission er og hvordan der kan hjælpes både på lokal, national og global plan.
Indsamlingsprojekt med fokus på børn
Derfor har DFS også indsamlingsprojekt hvor der sættes fokus på børn i andre lande og hvor de indsamlede midler vil går til søndagsskolearbejdet eller et søndagsskolelignende arbejde i landet, som der sættes fokus på.
DFS ønsker som en del af søndagsskolebevægelsen at være med til at hjælpe og give inspiration til søndagsskolearbejde i lande, hvor der er et ønske og et behov for hjælp til selvhjælp.
På europæisk plan er DFS medlem af ELSA (Europæisk luthersk søndagsskole samarbejde). På nordisk plan er DFS medlem af det nordiske lutherske søndagsskolesamarbejde.















