Overgreb på børn

Søndagsskolerne ønsker at forebygge misbrug/overgreb mod børn!

Overgreb mod børn kan også ske i kirkelige sammenhænge. I DFS ønsker vi at være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at forebygge at det skal ske hos os – for det kan også ske hos os. Landsudvalget ønsker i en tid, hvor grænser og moral flyder, at der standses op og vurderes, hvad vi i DFS kan gøre for at forhindre dette.


Nedenstående tekst om forebyggelse af misbrug og overgreb mod børn er taget fra SOS-mappen som indeholder en mængde brugbar information om potentielle krisesituationer. Hæftet er skrevet med lejr for øje, men mange af tingene giver også god mening i klubben. Download, læs og brug SOS-mappen!


Konkret vil vi derfor bede jer være opmærksomme på følgende:

  1. Hvordan undgår vi hos os, at der kan ske overgreb/misbrug af børn?
  2. Hvilke signaler skal vi være opmærksom på fra børn/voksne?
  3. Hvilke retningslinier skal der være for vore samvær så dette er gennemsigtigt?
  4. Hvordan skal vi som ledere forholde os, hvis der sker overgreb/misbrug hos os?

Ovenstående spørgsmål bør også tages op på ledermøder i forbindelse med lejre.

Dette falder også i tråd med Børnerådets opfordring til det frivillige arbejdes hovedorganisationer til at tage uddannelses- og oplysningsinitiativer på området, der understreger de lokale bestyrelsers ansvar for, at krænkere ikke får adgang til frivilligt arbejde med børn og andre svage grupper.

Vi anbefaler, at papiret "Søndagsskolerne ønsker at forebygge misbrug/overgreb mod børn" tages op på et ledermøde/lejrledermøde.

Vi vil også anbefale følgende materiale fra Dansk Ungdoms Fællesråd, som kan bestilles hos børnekonsulenten eller på Søndagsskolernes sekretariat: "Børn er et fælles ansvar – om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn i lokale foreninger og klubber", "Sæt forebyggelse på dagsordenen – debatoplæg om forebyggelse af seksuelt misbrug i børne- og ungdomsorganisationerne" og "Når legen går over stregen – hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden."

Søndagsskolerne ønsker at forebygge misbrug/overgreb mod børn
Den seneste, større danske undersøgelse af omfanget af seksuelt misbrug af børn viser, at 7 % drenge og 14 % piger har været udsat for seksuelle overgreb (I. Leth m.fl. 1988). Ser man på antallet af anmeldte sager skønnes det, at mindst 10 ud af 1000 børn i løbet af barndommen bliver udsat for et seksuelt misbrug (Helweg-Larsen 2000). Men der er stor usikkerhed forbundet med at fastsætte omfanget af seksuelt misbrug, netop på grund af at mange sager aldrig når til myndighedernes kendskab. Seksuelt misbrug omfatter både fysisk og ikke-fysisk kontakt.

Et barn der misbruges seksuelt er ét barn for meget!

Hvad er incest og seksuelt misbrug?
Det er, hvis man som barn/ung har oplevet at blive udnyttet af en person, der har skaffet sig selv seksuel tilfredsstillelse ved fx

  • tvang til at se på eller deltage i handlinger af seksuel karakter
  • tvang til berøring af kroppens intime områder
  • beluring eller omtale af samme områder.

Seksuelt misbrug behøver således ikke at være fuldbyrdet samleje eller anden form for direkte seksuel kontakt.

Hvor findes seksuelt misbrug?
Misbrug finder sted i

  • alle miljøer, også kirkelige
  • alle sociale lag i samfundet
  • dårligt fungerende familier og systemer
  • børns nære relationer.

Følger af seksuelt misbrug
Generel oplevelse af:

  • mindreværd, skam, skyld, frygt
  • mistillid
  • undertrykt vrede, bitterhed, had
  • seksuel dysfunktion
  • problemer i parforholdet
  • dårlig kropsbevidsthed
  • manglende forståelse for kroppens funktioner
  • manglende personlige grænser
  • sociale problemer.

Uden hjælp er følgevirkningerne ofte livsvarige.

Pædofile
Pædofile kan være folk, vi kender - og også folk, som vi holder af. I langt de fleste sager om overgreb kender barnet den pædofile og har tillid til ham eller hende. De fleste overgreb foregår i familien, og de pædofile er overvejende mænd. Pædofile findes på alle niveauer i samfundet, og det er umuligt at beskrive en typisk pædofil, men alle har de tilfælles, at deres tanker kredser om sex med børn.

For nogle af dem bliver tankerne omsat til handling. Ud fra den danske forskning som foreligger, ved vi, at de fleste børn bliver misbrugt af en nærtstående person. Ofte fædre, stedfædre eller andre i familiens omgangskreds. Således foregår meget misbrug i hjemmet, men i de senere år er der kommet fokus på, at seksuelt misbrug også finder sted andre steder, hvor børn færdes. Lidt banalt kan man sige, at de pædofile er dér, hvor børnene er.

Pædofile skaffer sig adgang til børns verden på mange forskellige måder. De bestrider ofte jobs og deltager i aktiviteter, som kan bringe dem i kontakt med børn. For eksempel ser vi sager om seksuelt misbrug af børn i sportsforeninger, børnehaver og fritidshjem, men også helt små børn i vuggestue og dagpleje kan være udsat for seksuelt misbrug.

Pædofile vælger sjældent deres ofre tilfældigt. De er som regel dygtige til at spotte børn, som er lette at komme i kontakt med. De vælger ofte - men langt fra altid - børn, som i forvejen er udsatte. Det kan være ensomme børn, børn med lavt selvværd, handicappede børn, børn med sprog- og talevanskeligheder eller børn, som bliver mobbet. Det kan også være børn, som i forvejen er udsat for seksuelt misbrug. Pædofile indleder ofte langsomt det seksuelle forhold til barnet og sørger for at gøre sig gode venner med barnet og forældrene.

Krænkerens adfærd
Den pædofile benytter sig ofte af sofistikerede metoder for at komme tæt på børn. Før overgreb kan finde sted, vil krænkeren typisk have bearbejdet sine omgivelser, så han får mulighed for at være alene med barnet. Opbygningen af tillidsforholdet til barnet og omgivelserne kan tage uger eller måneder. Mange pædofile er udstyret med særlige evner i omgangen med børn, som både børn og voksne umiddelbart kan finde charmerende.

Det er ikke ualmindeligt, at en pædofil indleder et forhold til en enlig mor blandt andet med henblik på at misbruge barnet.Når et seksuelt misbrug har fundet sted, truer den pædofile ofte barnet til ikke at fortælle om misbruget. Den pædofiles metoder til at bevare hemmeligheden mellem ham og barnet varierer fra at forsøge at gøre barnet "medskyldig" ved at hævde, at barnet selv spiller op, til at benytte grovere trusler om, at barnets nærmeste vil dø.

Vold finder også sted, selv om den pædofile sjældent efterlader sig synlige spor, som kan afsløre misbruget. Seksuelle overgreb vil altid påvirke barnets basale tro på og tillid til voksne. Et tillidsbrud er vanskeligt for et barn og kan medføre en voldsom angst. Derfor vælger nogle børn at tie om overgrebene.

Den misbrugtes adfærd
Tegn på, at barnet bliver misbrugt, kan være både psykiske og fysiske. Barnet kan også fortælle en voksen om misbruget og måske komme med antydninger. For eksempel kan barnet tale om, at han eller hun er blevet bedt om at holde på en hemmelighed. Børn, der bliver misbrugt, kan have et særligt adfærdsmønster.

Men det er langt fra altid, at signalerne er tydelige. I mange tilfælde udsender barnet ingen signaler overhovedet. Signalerne kan være forskellige alt afhængigt af, om misbruget foregår i eller uden for hjemmet. Vigtigst af alt er det, at man som voksen er opmærksom på barnets trivsel, lytter til barnet og spørger ind til barnets problemer.

Kriminel handling
Overgreb er en kriminel handling, og uanset hvad motivet er, er følgerne for barnet grusomme og giver barnet ar på sjælen resten af livet.

Hvad skal vi gøre, hvis der er mistanke om eller der er sket overgreb?
Alle voksne har generel underretningspligt til de sociale myndigheder og bør derfor reagere, hvis man får kendskab til, at et barn eller ung er udsat for "vanrøgt eller nedværdigende behandling", som blandt andet et seksuelt overgreb må betegnes som. Hvis man i foreningen oplever, at et barn viser kraftige signaler om, at det er udsat for overgreb eller begynder at tale om overgrebet, har man pligt til at reagere ved at kontakte socialforvaltningen i barnets bopælskommune, som har pligt til at undersøge sagen.

Er der tale om en klart begrundet mistanke har foreningens ledelse pligt til at anmelde den mistænkte til politiet. Samtidig skal barnets forældre orienteres om, at der er indgivet politianmeldelse.

En leder som mistænkes for at begå overgreb skal straks suspenderes fra lederopgaver i DFS. Det er formandens/bestyrelsens opgave, at sørge for, at dette sker. Dernæst skal Søndagsskolernes Landsudvalg straks kontaktes.

Er man i tvivl om, hvad man skal gøre, så kontakt DFS' sekretariat på 8227 1216.

Hvad med pressen?
Hvis der er mistanke om overgreb i en forening vil pressen hurtigt komme på banen. Her er det vigtigt at huske, at så lang tid, der er tale om en mistanke er der endnu ikke en domfældelse. Det er politiets/rettens område. Det skal tydeligt understreges over for pressen.

Hjælp til offeret
Det er vigtigt, at et offer for overgreb/misbrug får hjælp så hurtigt som muligt. Fra Søndagsskolerne vil vi henvise til Foreningen Agape samt den gruppe, der er nedsat af Kirkelig Forening for den Indre Mission.

Vi håber aldrig, at der bliver brug herfor.

At forebygge er vigtigt
Søndagsskolernes arbejde bygger på tillid, ærlighed og åbenhed. Det er vigtigt, når der kaldes en ny leder, at der så er et kendskab til vedkommende – eller også, at man skaffer sig et kendskab om vedkommende. Der bør måske føres en personlig samtale, hvor der tales om holdningsmæssige forhold.

Vigtigt at samværet i vort arbejde er et gennemsigtigt fællesskab og med klare regler for, hvordan vi er sammen. Det gælder forholdet voksne/børn, piger/drenge, leder/leder, og hvordan vi er sammen f.eks. på sommerlejr. Disse ting bør drøftes på et ledermøde og med jævne mellemrum tages op, fx:

  • Kan en leder sidde alene bag en lukket dør på et lejrværelse og snakke med et barn?
  • Kan en mandlig leder være alene voksen på pigernes sovesal?
  • Kan en kvindelig leder være alene voksen på drengenes sovesal?
  • Kan et barn der har hjemvé sove alene sammen med en voksen leder?
  • Kan en leder som lever alene invitere et bestemt barn til at besøge sig privat?

Flere eksempler kan nævnes. Det som er vigtigt er, at vi i vort arbejde har klare spilleregler for hvordan vi er sammen. Det som afgørende vigtigt er, at vore samvær foregår i og gode, åbne trygge rammer.

Det skal være trygt for såvel barnet som for dets forældre, at det deltager i Søndagsskolernes arbejde. Det skal også være trygt at være leder ved, at der udsendes klare signaler og der er en adfærd, som ikke giver anledning til mistænkeliggørelse eller utryghed.

"Åbenhed og debat omkring problemet er første skridt mod at sikre, at vi som ledere bliver opmærksomme på, at hver enkelt af os har et medansvar for at sikre børn og unge mod seksuelle overgreb" (Sæt forebyggelse på dagsordenen, DUF)

Kilder som er anvendt
Red Barnet (www.redbarnet.dk)
DUF-materiale (www.duf.dk)
KRIS (www.kris-dk.dk)

SOS-mappe

Praktisk og konkret hjælp til små og store udfordringer på en lejr.

Download SOS-mappen

Kontakt DFS

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

Korskærvej 25, 7000 Fredericia
Tlf: 8227 1216
kontakt@soendagsskoler.dk

Kontakt Foreningen Agape

Foreningen Agape

Bredhøjsvinget 1
8600 Silkeborg
Tlf: 8680 6022
www.foreningenagape.dk

Facebook

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK