Forsikringer i DFS

DFS har en forsikring, der gælder medarbejdere, frivillige og deltagere. Her kan du som frivillig blive klogere på den.

En leder kommer ud for en ulykke

Vi har en arrangøransvarsforsikring i Alm. Brand, som dækker de almindelige arrangementer i DFS. Derudover har vi også en arbejdsskadeforsikring, der som hovedregel dækker alle ulønnede medarbejdere (dvs. frivillige) i DFS.

Hvis du som frivillig medarbejder kommer ud for en arbejdsskade, skal du kontakte DFS' Landskontor på 8227 1214 inden en uge, således at skaden kan blive anmeldt rettidigt til Arbejdstilsynet og forsikringen.

En deltager kommer ud for en ulykke

Deltagerne (dvs. børn og juniorer i klub og på lejr) er som udgangspunkt dækket af deres egen ulykkesforsikring. Hvis DFS kan drages til ansvar for skaden, er det under vores arrangøransvarsforsikring.

Ulykker relateret til arrangøransvarsforsikringen skal meldes til Lisbeth Nørgaard på 8227 1335 hurtigst muligt efter hændelsen.

Forsikringen dækker ikke farlige aktiviteter

Farlige aktiviteter er ikke dækket af vores ansvarsforsikring. Enhver form for aktivitet med motordrevne køretøjer (heriblandt fx gokart, landbrugsmaskine, sæbekassebil med plæneklippermotor) har ingen dækning af ansvar - efter færdselslovens regler. Der gælder også særlige regler ved sejlads.

Eksempler på andre farlige aktiviteter, der ikke er dækket, er faldskærmsudspring og andre luftfartsrelaterede aktiviteter, brug af luftfartøjer, dykkeraktiviteter, motorsportsrelaterede aktiviteter, bjergbestigning, hardball/paintball. Listen er ikke udtømmende.

Sikr jer, at stedet har forsikring
Hvis I holder aktiviteter, der ikke er dækket af arrangøransvarsforsikringen, skal I sikre jer, at aktiviteten er dækket af udbudsstedet. Hvis I fx skal ud at køre gokart skal I sikre jer, at gokartstedet har en dækkende forsikring.

Arrangerer I aktiviteter, hvor I kommer i tvivl, så kontakt Lisbeth Nørgaard på 8227 1335. Lisbeth vil så undersøge evt. dækning hos Alm. Brand.

Kontaktperson

DFS' landskontor, Kirsten B. StendahlMan-tor 9.30-15
Fre 9.30-14
Direkte:8227 1214Email:kontakt@soendagsskoler.dk