”Øøøøv, vi har hørt den før!”

Hej Kirsten

I vores klub har vi nogle børn, der nærmest giver udtryk for, at de ved alt om Bibelen, og som vi derfor har svært ved at inddrage. Vi håber, at du kan give os et godt råd!

Venlig hilsen
klubben med ”de kloge børn”


Kære klub

Tak for spørgsmålet. Jeg tænker først og fremmest, at det handler om omstillingsparathed. Det kan godt være, at der er nogle af børnene, som mener, de ved alt om Bibelen, som kender de fleste bibelhistorier og som måske endda afbryder de andre med et alt for hurtigt svar.

Måske er det børn, som går på kristen friskole eller kommer fra hjem, hvor der bliver talt meget om Bibelen. Her tror jeg, at vi som ledere bliver nødt til at lægge andre spor ind i forkyndelsen.

Inddrag børnene i fortællingen
Jeg tænker, at I med fordel kan forsøge jer med at inddrage børnene med fx drama eller levende fortælling. Børn elsker at spille teater, blive klædt ud og få små roller. Her bliver bibelhistorierne fortalt på en lidt anden måde, hvor man ikke nødvendigvis kan ”regne den ud”.

Efter dramaet kan du komme med din forklaring. Her er der god hjælp at hente i DFS' tekstmaterialer Børnefrø, Kirkefrø og Juniorfrø, hvor der under hjælpemidler er drama og levende fortælling. Eller I kan prøve jer med at få børnene til at fortælle historien først. Derefter kan du lade dem høre din udgave af historien, hvor du kan fylde mere på. I kan også se denne video med tips til at komme i gang med levende fortælling - eller bestille et kursus hos en konsulent i DFS, fx Karens "Gør bibelfortællingen levende med krop og stemme" eller Berits "Inddragelse af børnene".

Mød dem med anerkendelse
Har vi meget vidende børn i vores klub, er det meget vigtigt, at de møder anerkendelse, frem for irritation, hvilket det nemt kan blive for os. Jeg er bange for, at anerkender vi dem ikke, kan de være nogle af de børn, som senere vender os ryggen. Fortæl dem, at I har brug for dem, og at de altid vil have brug for at kende Gud og Jesus i deres liv – ikke kun som korrekte svar, men som en personlig relation; og en personlig relation bliver man aldrig færdig med.

Jeg vil ønske for jer, der møder de børn, at I ser dem som en stor gave, og at I så forsøger at lægge nye spor ind i jeres forkyndelse. Så det bliver til liv for jer alle. Jeg ønsker jer Guds fred i det arbejde i klubben.

Venlig hilsen
Kirsten

Kontakt redaktøren

Kan du godt genkende situationen - eller har du en helt anden udfordring - så tøv ikke med at kontakte Kirsten, der stiller sig til rådighed for ledersparring.

Ring eller send en mail