Desværre er en stor del af årets bibelcampings er aflyst eller afholdes alternativt pga. covid-19

Derfor bruger vi bruger hæfterne til fra 2020 i 2021 i stedet - se mere her.

På POWER-mission med Paulus

I årets bibelcampinghæfter vil vi vise, hvilken stor forskel, et menneske kan gøre, når Guds POWER er tilstede igennem Helligånden.

Fra at være forfølger af de kristne blev Paulus forkynder. Hans vej og retning blev ændret 180 grader. Det kostede Paulus dyrt at følge Jesus. Han fik fx sten i hovedet, blev fængslet, mødte modstand fra folk og meget mere. Men det kunne ikke standse ham eller få ham til at tie stille. Han fortsatte, fordi evangeliet – det gode budskab – var for vigtigt. ALLE skulle lære Jesus at kende!

De mennesker, der fulgte ham, fik store ting at se, fordi Gud handlede igennem Paulus' ord og hænder - og endda igennem hans tøj! Kort sagt: Guds POWER-mission var virksom igennem Paulus. Hans oplevelser og breve er beskrevet i Bibelen. Det er spændende læsning for dig som leder og for børn og juniorer på årets bibelcamping.

Missionen fortsætter og nu er det os, som skal være med i rækken af Jesu disciple, der vil række ud til vores næste i ord og handling. Det gode budskab om Jesus og hans frelse til alle mennesker må videre.

Materialet består af syv samlinger, hvor den sidste kan bruges som andagt, evt. med et løb. De seks første timer beskriver Paulus' kaldelse til hans tilfangetagelse i Rom. Den sidste samling er et lille glimt af Paulus' store brevskrivning, hvor han skrev til de forskellige menigheder, han havde kontakt med.

Oversigt

Time 1: Stop op - vend om!
Kan en forfølger af de kristne selv blive kristen?
Tekst: ApG 9,1-20 (Paulus' kaldelse og efterfølgelse)

Time 2: Sten i luften
Udfordringer på første missionsrejse
Tekst: ApG 13,2-3 + 14,1-20 (Forkyndelse og forfølgelse)

Time 3: Fanget i fængslet
Løse lænker på anden missionsrejse
Tekst: ApG 15,35+40-41+16,25-34 (Paulus og Silas i fængsel i Filippi)

Time 4: Budskabet skal ud!
Paulus på tredje missionsrejse med Apollos og de andre
Tekst: ApG 18,23-28+19,1-12 (Besøg i Jerusalem, Antiokia og især Efesos)

Time 5: En farlig sejlads
Rejsen til Rom med Gud midt i alverdens kaos
Tekst: ApG 27,1-2+18-36 (Sejlturen til Rom)

Time 6: Strandet på øen
Fra giftslanger til helbredelse. Paulus som fange i Rom
Tekst: ApG 28,1-10+16+23-24+28-31 (Paulus på Malta og i Rom)

Time 7: Et brev fra Paulus (en samling uden opgaveark; evt. med løb)
Postkort og lange breve til dig og mig
Tekst: Ef 6,10-20 (Guds fulde rustning).


Skulle der ikke være brug for syv samlinger jeres bibelcamping, kan nogle af timerne slås sammen eller bruges til lejrgudstjeneste, andagt, m.m.

Sådan ser det ud

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk

SOS-mappe

Praktisk og konkret hjælp til små og store udfordringer på en lejr.

Du kan også få tilsendt SOS-mappen, hvis du ønsker det.

Download SOS-mappen