Jesu lignelser sætter spor!

I årets materiale til bibelcamping, Ord, der sætter spor! - Jesus fortæller lignelser, vil vi vise børn og juniorer, hvilke store budskaber, der er gemt i Jesu mange lignelser. Dem, han fortalte sine tilhøre, da han gik omkring på jorden.

Lignelser betyder sammenligninger. Det er opdigtede fortællinger, fortalt af Jesus, som har til hensigt at belyse noget ukendt eller vanskeligt forståeligt ved at benytte et billede fra den kendte, dagligdags verden.

Jesus benyttede sig af denne fortælleform i sin undervisning, når han lavede sammenligninger/billeder for de, der lyttede til ham.

Vi vil lytte til 7 udvalgte lignelser, der fortæller om livet i troen på Jesus her og nu og livet i evighed i Guds himmel.

Et levende ord, der sætter spor
Guds ord er et levende ord, dvs. et ord, der sætter spor i en helt konkret hverdag. Ledervejledningen - til henholdsvis børn og juniorer - forsøger at hjælpe lederne med at gøre de gamle lignelser relevante i 2019, så det bliver ord, der sætter spor i deres liv.

Der er udarbejdet lederark med hjælpemidler som PowerPoint, drama, kreative bedeformer osv., til hjælp i formidlingen til store og små fællesskaber. Ligeledes maletegninger til børn samt opgave- og samtaleark til både børn og juniorer, lege, aktiviteter osv.

Alt sammen fordi vi ønsker at gøre det let for dig!

Oversigt

Time 1
Jesus fortæller … at vi er elsket af Gud
Tekst: Luk 15,11-32 (Lignelsen om den fortabte søn)

Time 2
Jesus fortæller … at Guds Rige er det vigtigste, vi kan eje
Tekst: Matt 13,44-52 (Lignelsen om skatten, perlen og voddet)

Time 3
Jesus fortæller … om nærkontakten til ham
Tekst: Joh 15,1-8 (Det sande vintræ)

Time 4
Jesus fortæller … at Guds ord skaber troen
Tekst: Matt 13,1-9+19-23 (Lignelsen om sædemanden)

Time 5
Jesus fortæller … at vi skal bruge det, Gud har givet os
Tekst: Matt 25,14-30 (Lignelsen om de betroede talenter)

Time 6
Jesus fortæller … om bøn og det at bede
Tekst: Luk 18,1-14 (Lignelserne om den uretfærdige dommer samt Farisæeren og tolderen)

Time 7
Jesus fortæller… at vi skal være klar til fest
Tekst: Matt 25,1-13 (Lignelsen om de ti brudepiger).


Skulle der ikke være brug for syv samlinger jeres bibelcamping, kan nogle af timerne slås sammen eller bruges til lejrgudstjeneste, andagt, m.m.

Ord, der sætter spor! - Jesus fortæller lignelser er et godt tema at bygge årets bibelcamping op omkring.

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk

SOS-mappe

Praktisk og konkret hjælp til små og store udfordringer på en lejr.

Du kan også få tilsendt SOS-mappen, hvis du ønsker det.

Download SOS-mappen