En GIGA-ven - nu og for altid!

I årets materiale til sommerlejre vil vi vise børn og juniorer, hvilken MEGA-stor ven, Jesus er. Han er en GIGA-ven, hvis venskab ikke kan forklares i ord, men som må opleves.

Vi lever i en tid, hvor vi på mange planer lærer vores børn om venskab, fordi mobning, ensomhed og ”ingen kan li' mig-tanken” har stor plads i vores samfund.

Derfor vil vi åbne Bibelens budskab og sammen undres over Jesus og hans venskab med mennesker. Han har noget, som hvert enkelt menneske har brug for. Han tilbyder alle sit venskab. Et venskab, der både kan opleves i 2019 – altså her og nu, men også for altid – ja, til evig tid.

Jesus møder mennesker og gør en forskel i deres liv
Timerne tager derfor udgangspunkt i 5 forskellige beretninger, hvor mennesker møder Jesus og han gør en forskel i deres liv. De giver et klart billede af, at Jesus er og bliver verdens bedste ven. En ven, der venter på, at vi slår følge med ham hver dag. Der er udarbejdet lederark samt opgave- og samtaleark til henholdsvis børn og juniorer med hjælpemidler som PowerPoint, drama, venskabslege, temasange, kreative bedeformer osv.

Alt sammen fordi vi ønsker at gøre det let for dig!

Oversigt

Samling 1
En GIGA-ven … ven med Levi og de andre disciple
Tekst: Mark 2,13-17 (Levi kaldes til discipel) + Luk 6,12-16 (Valget af de tolv)

Samling 2
En GIGA-ven … ven med Zakæus
Tekst: Luk 19,1-10 (Zakæus)

Samling 3
En GIGA-ven… ven med Lazarus
Tekst: Joh 11,17-45 (Opvækkelsen af Lazarus)

Samling 4
En GIGA-ven … ven med Maria
Tekst: Joh 12,1-11 (Salvningen i Betania)

Samling 5
En GIGA-ven… ven med Thomas
Tekst: Joh 20,19-31 (Den opstandne Jesus og disciplene. Den vantro Thomas).


Skulle der ikke være brug for fem timer på jeres lejr, kan nogle af timerne slås sammen eller bruges til andagt, lejrgudstjeneste, m.m.


Skal I ha' en GIGA-lejr?!

Ordet GIGA, hvad sætter det i gang? Kunne det inspirere til en ”GIGA-lejr”, ”GIGA-venskabslejr”, ”MEGA-GIGA-venskab” eller … ja, tænk selv videre! Det ville jo være GIGASTORT, hvis man kan få samlingerne og lejrens emne/tema til at gå hånd i hånd!

SOS-mappe

Praktisk og konkret hjælp til små og store udfordringer på en lejr.

Du kan også få tilsendt SOS-mappen, hvis du ønsker det.

Download SOS-mappen

Kontaktperson

Lissen Margård Bendix JensenKonsulent i DFS (materialer)
Direkte:5056 8304Email:lissen@soendagsskoler.dk