Hanne Pedersen

Jeg er konsulent i DFS og brænder for ledersparring!


Hanne er knyttet til kredsene Sydvestjylland, Skjern og Give.


Lidt om mig selv

Jeg bor i Her(lig)borg sammen med min mand Jens Anton. Vi har tre voksne børn og to svigerdøtre. Jeg nyder at være sammen med familie og venner i fritiden. Jeg nyder også at få beskidte fingre i haven og finder gerne kreative ting i skoven og langs stranden.

Jeg har været ansat som konsulent i DFS siden 2007, og jeg elsker mit job! Jeg vil nemlig gerne fortælle om alt det, jeg har set, hørt og oplevet med Jesus.

En ting, jeg undrer mig over, er, at der ikke er flere DFS-klubber, at der ikke er flere voksne, der brænder for at fortælle næste generation om Verdens Bedste Budskab. Husk, vi går aldrig alene!

Jeg er uddannet butiksassistent og SOSU-hjælper inkl. fællestillidsrepræsentant.


Jeg brænder for ...

  • ledersparring
  • lejr
  • bibelcamping
  • familiemøder.

Hanne ønsker at se lederne og deres behov, give trætte ledere ny gejst og videregive idéer til klubarbejdet. Også unglederne skal ses og anerkendes!

Hanne brænder også for at medvirke på lejre og bibelcampings, hvor der er rig mulighed for at formidle evangeliet til børnene. Hun er en god formidler, der bruges rigtig mange steder til familieaftener og til klubbesøg. For Hanne er jobbet som konsulent ikke kun et arbejde, men et kald og en livsstil.

Hanne elsker også at sælge bøger og gaveartikler og præmieting (se katalog). Det kan være små engle eller små præmier for at være kommet otte gange i klubben. Hun ta'r det gerne med ud til møderne!


Du kan bruge mig til ...

  • ledersparring til klubledere i mine kredse
  • rekrutterering af ledere til klubber og lejre
  • opstart af nye klubber
  • fremstød/PR
  • lejrbesøg og sparring i forbindelse med lejrarbejde
  • bibelcampings - også med fokus på mennesker med særlige behov
  • familieaftner for alle aldre
  • seniormøder.

Kontakt

Tlf.: 2834 1182

Adresse: Finderupvej 33,
6920 Videbæk

ALLE KONSULENTER

soendagsskoler.dk bruger cookies. Mere information OK