Påskespil

DRAMASTYKKE

1. Scene: I et hus i Jerusalem

(De to disciple og kvinderne sidder på gulvet med hovedet mellem armene. Når de siger deres første replik, løfter de hovedet. De, som har hovedet løftet, ser på den, der siger noget).

Maria:
Åh, det er så trist.

Salome:
Jesus er død.

Thomas:
Hvad skal der blive af os nu? Vi har ingen til at lede os mere.

Peter:
Og jeg som troede, at Jesus var Guds søn. Men han har narret os, har han.

Maria Magdalene:
Han har ikke narret os. Jesus er Guds søn.

Peter:
Hvis han havde været Guds søn, så var han ikke blevet slået ihjel. Guds søn kan ikke dø.

Maria Magdalene:
Jamen, du kendte jo Jesus. Du véd, at han aldrig narrede nogen.

Peter:
Ja, jeg synes, det er mærkeligt. Men Jesus er død. Det beviser, at han ikke er Guds søn. Ja, for du tror vel ikke, at han pludselig kan blive levende igen?

Maria Magdalene:
(Tøver lidt, så rejser hun sig rask og bestemt). Nej da, men ... men jeg vil i hvert fald tilfælde gøre alt hvad, jeg kan, for ham. Jeg tror ikke, han forsøgte at narre os.

Peter:
Har du tænkt dig at gå?

Maria Magdalene:
Ja, jeg vil købe en fin salve, og så vil jeg gå hen til det sted, hvor Jesus er begravet.

Peter:
Du er helt forstyrret, Maria. Véd du ikke, at der er rullet en stor sten hen foran graven? Du kan ikke nå ind til Jesus med salven.

Salome:
Og jeg har hørt, at der står romerske soldater uden for graven. De skal bevogte den, så ingen slipper derind.

Thomas:
Det er bedst, vi holder os skjult. Alle véd, vi var venner med Jesus. Tænk, hvis de også ta'r os til fange? (Maria Magdalene går nogle skridt, men standser for at få de andre kvinder med).

Maria Magdalene:
Jeg går alligevel. Er der nogen, der går med?

Thomas:
Det er farligt at gå ud, Maria. (Maria Magdalene overhører Thomas).

Maria Magdalene:
Går du med, Salome? Går du med, Maria?

Salome:
(Rejser sig langsomt). Jeg tror ikke, der er nogen mening med det. Men vi kan jo heller ikke sidde her i al evighed.

Maria:
(Rejser sig rask). Hvis I går, går jeg med. (De tre kvinder går).

Peter:
(Råber efter dem). Gå ikke! Det er ikke klogt. I gør bare uoprettelige dumheder!

Thomas:
De hørte ikke på dig. Bare de ikke bliver taget til fange.

2. Scene: Hos apotekeren

(Apotekeren står i sin bod. På bordet står en del krukker. Kvinderne kommer ind).

Apotekeren:
Goddag!

Kvinderne:
Goddag!

Apotekeren:
Hvad kan jeg hjælpe med?

Maria Magdalene:
Vi skal ha' en salve, en rigtig god en.

Apotekeren:
Hvad skal den bruges til?

Maria Magdalene:
Vores bedste ven er død, og vi vil, at han skal smøres med en salve, der dufter rigtig godt.

Apotekeren:
(Finder en krukke frem). Dette er den fineste, jeg har. Den dufter finere end en hel blomstereng. (Apotekeren skruer låget af, og kvinderne får lov at dufte. De nikker fornøjede).

Salome:
Nydelig.

Maria:
Men hvor meget koster den?

Apotekeren:
Hundrede kroner.

Maria:
Det er alt for dyrt. Har du ikke én, der er billigere? (Apotekeren skruer låget af en ny krukke og lader kvinderne dufte til den. De ser mindre tilfredse ud).

Salome:
Tja ...

Apotekeren:
Den her koster ti kroner.

Maria:
Er det den billigste, du har?

Apotekeren:
Nej, jeg har den her til en krone.

Salome:
Uf nej, ikke den.

Maria Magdalene:
Vi skal ha' den dyreste. Jesus skal ha' det bedste, vi kan give ham.

Maria:
Men Maria Magdalene, vi har ikke råd. Vi skal jo også ha' noget at leve af. (Maria Magdalene finder sin pung frem og tømmer indholdet ud på bordet. Hun tæller pengene).

Maria Magdalene:
Jeg har halvtreds kroner og ti øre. Hvor meget har I? (De andre begynder at rode i deres lommer og kommer med det, de har).

Salome:
Jeg har tolv kroner.

Maria:
Jeg har kun syv kroner og halvtreds øre.

Maria Magdalene:
Så har vi ikke nok. Hvad skal vi gøre? (Apotekeren skubber den første krukke frem mod hende).

Apotekeren:
Jeg forstår, hvor glade I må have været for jeres ven, når I vil bruge alle jeres penge på salve til ham. I skal få salven for de penge, I har. (Maria Magdalene tager imod, putter krukken ned i sin kurv. De skynder sig ud).

Maria Magdalene:
Tusind tak!

De to andre:
Tak!

3. Scene: Huset i Jerusalem

(Peter og Thomas sidder stadig på gulvet).

Thomas:
Bare der ikke er sket noget med dem.

Peter:
Hvorfor hørte de ikke på mig? (Salome og Maria kommer løbende ind. De puster og stønner og kan ikke få et eneste ord frem).

Thomas:
(Forskrækket). Hvad er der galt? Er de romerske soldater efter jer?

Peter:
Nej. Fortæl dog! Sig noget!

Salome:
Vi kom ud til graven. Der var ingen vagter, og den store sten var skubbet væk fra indgangen.

Thomas:
Så kunne I gå lige ind i graven, hvor Jesus ligger?

Maria:
Ja, men lå der ikke. Det var kun ligklædet tilbage.

Peter:
Nogen har stjålet Jesus.

Salome:
Nej, nej. Der kom en mand med strålende hvide klæder. Han sagde, at Jesus var opstået fra de døde.

Maria:
Han sagde, at Jesus er blevet levende igen!

Thomas:
Det tror jeg altså ikke på.

Salome:
Nej, men du tror aldrig på noget, Thomas!

Peter:
Nej, men jeg kan heller ikke tro det. (Maria Magdalene kommer styrtende ind. Hun ser sig ikke for og snubler over Thomas, der stadig sidder på gulvet. Thomas rejser sig op og hjælper hende op).

Maria Magdalene:
Jeg har set ham! Jeg har mødt Jesus! Han er lyslevende! Han var i haven uden for graven!

Peter:
Jeg begynder næsten at tro, det er sandt.

Maria Magdalene:
I må komme! I må gå med! (Peter og de to kvinder følger med Maria Magdalene ud).

Peter:
Det er bedst at gå med. (Thomas står igen alene).

Thomas:
Jeg kan ikke tro det. (Han går nogle skridt hen mod udgangen og stopper op).

Thomas:
Det er nok bare en skrøne. Jeg tror det ikke, før jeg har set det! (Thomas går stille ud).

Læs teksten: Joh 20,24-31.

Adgang til hele kartoteket

DFS har et helt kartotek med dukketeater og drama. Her ser du et eksempel fra kartoteket. Du skal købe adgang for at se det hele.

Læs mere

Information

Tekst
Joh 20,24-31

Rekvisitter
- Udklædningstøj til deltagerne
- Bod/stol
- Bord
- Div. krukker til salve

Deltagere
- Peter
- Thomas
- Maria Magdalene
- Maria (Jakobs mor)
- Salome
- Apotekeren