Ballonen

DUKKETEATER

Tema:
Venskab og tilgivelse

---

Manuskript

Henrik:
Åh, det her er vel nok sjovt! Jeg har fået en fin ballon af min bedstemor. Se … den kan hoppe op og ned og ned og op.

Anna:
Hej, Henrik. Åh, sikken fin ballon! Skal vi lege sammen?

Henrik:
Ja, det kan vi godt.

Far:
Henrik, Henrik!

Henrik:
Åh, det er far, der kalder.

Anna:
Jeg kunne godt tænke mig sådan en ballon.

Henrik:
Nå!

Anna:
Faktisk lige sådan én, som du har der.

Far:
HENRIK!

Henrik:
Åh, det var far igen. Jeg løber lige hjem. Så kan vi lege bagefter. Du må godt låne min ballon, til jeg kommer tilbage, men du må love mig at passe godt på den, så den ikke går i stykker.

Anna:
Ja selvfølgelig! Hvor er det pænt af dig!

Henrik:
Her – tag den!

Anna:
Ih, hvor er det sjovt med balloner. Selvfølgelig passer jeg godt på den. Mon man kan kigge igennem den? … Åh nej, nu gik den i stykker. Hvor blev den lille… hvor dumt, hvad skal jeg nu sige til Henrik?

Anna:
Åh nej, nu kommer han tilbage. Jeg gemmer mig! Jeg tør ikke fortælle, hvad der er sket med ballonen. I må altså ikke sige, hvor jeg er… (Anna gemmer sig bag gardinet).

Henrik:
Så er jeg tilbage. Jeg skyndte mig at spise i en fart for at komme hurtigt tilbage. Anna er min bedste ven, og det er så hyggeligt at lege med hende. Men hvor er hun nu? Anna, Anna … Nå, der er du.

Anna:
Nej, jeg er her ikke!

Henrik:
Hvorfor svarer du så?

Anna:
Fordi jeg ikke vil snakke med dig.

Henrik:
Er du sur eller hvad?

Anna:
Jeg vil bare ikke snakke med dig.

Henrik:
Jamen hvorfor? Jeg forstår det ikke. Tænk, at være så sur.

Magnus:
Miav

Anna:
Hej, mis

Henrik:
Hvad er du for én?

Magnus:
Jeg hedder Magnus.

Henrik:
Dig har jeg ikke set før.

Magnus:
Jeg bor ikke så langt herfra. Har I set min morgenmad løbe forbi?

Henrik:
Din morgenmad?

Anna:
Hvad mener du?

Henrik:
Cornflakes med mælk? – eller hva'?

Magnus:
Cornflakes – adr, men mælk er godt.
Nej, jeg tænkte nu på en lille grå fyr med lang hale.

Henrik:
En mus – er det din morgenmad? Nej, den har vi ikke set.

Magnus:
Nå, men så må jeg lede videre. I må ha' det!

Henrik:
Det er vel nok godt, at katte spiser mus. (Anna kommer frem fra sit gemmested).

Anna:
Tænk, hvis der havde været mus her. Så havde pigerne nok skreget og stået opppe på stolene.

Henrik:
Puha. Jeg tror nu heller ikke, at drengene er vilde med mus. De kan jo løbe op i buksebenene.

Anna:
Ja – og hvis der havde været nogen mus her, var de nok løbet væk, da der lød et ”bang”!

Henrik:
Et ”bang”?

Anna:
Åh nej (gemmer sig igen).

Henrik:
Altså Anna, du var lige begyndt at være sød igen, hvad er der nu? Hvorfor gemmer du dig?

Anna:
Jeg gider altså ikke snakke med dig.

Henrik:
Du – Anna! Hvor er min ballon?

Anna:
Øh …

Henrik:
Så svar dog (Anna kommer frem igen).

Anna:
Forstår du … jeg er altså ked af det, men da jeg legede med ballonen og den hoppede så flot, så ville jeg prøve at kikke igennem den og så... så ”bang”, og så blev den helt lille.

Henrik:
Og så ville du ikke sige det?

Anna:
Nej… Jeg turde ikke, men det gjorde helt ondt inden i mig. Åh, jeg er så ked af det, Henrik. Det var altså ikke med vilje. Undskyld.

Henrik:
Nej – du gjorde det nok ikke med vilje. O.k. Anna, så glemmer vi det.

Anna:
Er vi så venner igen? Det er altså bare så godt.

Henrik:
Det er også meget bedre at være venner.

Anna:
Du, jeg tænkte på noget…

Henrik:
Hvad tænkte du på?

Anna:
Jo, jeg hørte noget henne i kirken. Du ved, det med ham Jesus.

Henrik:
Hvad med ham?

Anna:
Jo, det var ham, der sagde, at vi skal tilgive hinanden og være venner.

Henrik:
Det der med venner forstår jeg godt, men hvad er det for noget med at tilgive?

Anna:
Jo, det er lige det, du har gjort for lidt siden. Da jeg sagde undskyld, så sagde du, at vi skulle glemme det og være venner igen. Det er faktisk det, som det betyder at tilgive hinanden.

Henrik:
Hvorfor har Jesus sagt noget om det?

Anna:
Jo, for det er sådan, at vi kommer hele tiden til at gøre ting, der er forkerte eller gør andre kede af det. Og Jesus vil have, at vi skal fortælle ham det, når vi gør noget, der er forkert.

Henrik:
Hvorfor det?

Anne:
Jo, for når vi gør noget, der er forkert, over for andre – ligesom jeg gjorde ved at gemme mig for dig, så handler det også om Gud. Når vi laver noget forkert, så er det ligesom at vi bygger en mur op mellem Gud og os selv. Men Gud kan ikke lide, at der er noget imellem ham og os; så derfor sendte han Jesus, så han kunne fjerne, det der skiller os fra Gud. Han skulle ligesom slå hul i muren, så vi kan være sammen med Gud. Altså – jeg har hørt det henne i kirken. Præsten siger, at Jesus blev korsfæstet, og det var på den måde, han slog hul i muren. Hmmm, det er godt nok svært – jeg må vist hellere spørge præsten om at forklare det noget mere. Så kan du også komme med, Henrik,

Henrik:
Hm… det er ret godt det der med, at Jesus får muren væk… Nå, men skal vi ikke lege lidt igen?

Anna:
Hvad med at klatre i det træ derovre? Tror du, vi kan komme helt op i toppen?

Henrik:
Jo da, det gider jeg meget godt.

Anna:
Kom så, nu går vi

Henrik:
Hov, hov, skal vi ikke lige sige farvel til børnene?

Anna:
Nå ja – farvel med jer. Ha' det godt!

Henrik:
Farvel, farvel…..

---

Adgang til hele kartoteket

DFS har et helt kartotek med dukketeater og drama. Her ser du et eksempel fra kartoteket. Du skal købe adgang for at se det hele.

Læs mere

Information

Rekvisitter
- Dukketeater med store dukker (se nedenfor).
- Ballon
- nål

Medvirkende eller dukker
- Henrik (stor dukke)
- Anna (stor dukke)
- Far (stemme bag scenen)
- Katten Magnus (tøjdyr